mandag den 31. maj 2010

Ny tøsetaske



Syntes det var et så fint lommetørklæde jeg købte forleden med Air Hostess pige på. Syntes hun ville være flot til en taskedekoration, så her en rigtig lyserød, tøsetaske

Hvad skal jeg gøre med disse smukke kvinder

Har da vi flyttede ind i huset her for 3 år siden købt disse billeder - fordelt i 3 billedrammer. De skønneste kvinder - en for hver måned. Jeg kommer til at tænke i retningen af art noveau - og når jeg googler det minder det lidt om stemningen i Alphonse Muchas billeder. Og med detaljer med symboler for måneden eller stjernetegn på kjolerne. Mit problem er at deres plads på væggen er givet væk- men skal jeg splitte dem op i 12 små billeder og sætte dem over en "hvælving" ind til stuen. Skal jeg skille mig af med nogle af dem og bare beholde, hvad der svarer til familiens fødselsdage?....men syntes næsten det er skammeligt at dele dem op. Nogle ideer? Men de bør heller ikke stå inde i skabet. Syntes næsten I skulle kunne nyde synet af dem...så har taget billede af dem enkeltvis- beklager at de ikke ligger kronologisk.





Hård weekend - sygt barn hjemme idag

Antons anfaldsperiode fortsætter...så der nu har været 5 anfald de sidste 2 uger. Sidst 2 her i weekenden- oven i arbejdsweekend med aftenvagter. Et lørdag formiddag og et igen søndag. Søndag kom han ikke selv ud af det, og måtte have stesolid, så det nåede nok at vare ca 15 min. Han får hele 10 mg stesolid pr gang, så han er fuldstændig bloppet ud nu. Han bevægelser er idag stadig langsomme og ukoordinerede, han har udprægede sovekammerøjne, spiser meget lidt, har større latenstid end normalt og svært ved andet end en-stavelses kommunikation. Så har barnets første sygedag. Tvivler lige nu på at han bliver klar til imorgen - men der har jeg heldigvis fri i forvejen. Ellers har jeg nok hørt sagsbehandlerens telefonsvarer de første 10 gange, da jeg vil forsøge at tale med hende om en løsning med tabt arbejdsfortjeneste disse dage. Dette er godt nok kun 3. gang jeg har barnets 1. sygedag....trods 2 børn på henholdsvis 4 og 7 år. Har oftest byttet mig ud af det..til aftenvagter. Men Det er bare ikke almindelige betingelser for barn syg, når der kun er Anders og mig der klare at passe ham en sådan dag.

lørdag den 29. maj 2010

Smut i genbrugsen

Var en tur i genbrugsforretningen idag for at kigge efter nogle tallerkener for min svigerinde. De havde dem desværre ikke...men slap dog ikke hjem uden noget. Fandt dette dejlige kagefad til kun 10,-

En masse håndarbejdsblade til kun 2,- pr stk og en bog til 10,-





Og tre små søde lommetørklæder til kun 10,- for tre stk

Mad til og fra hjertet

Svigermor har som rigtig mange danskere fået besked om at hun skal til at passe på sit kolesteroltal...og hun har en herlig motivation omkring kostændringer (var faktisk så småt begyndt herpå i forvejen) og gåture. Ville gerne støtte dette lidt, så sad igår og printede en masse af Hjerteforeningens traditionelle opskrifter ud til hende, samt en pjece med råd og vejledning. Desuden en lille blok med et par filthjerter påsyet til hendes nye hjerteglade kolesterolfattige madplan :-)

torsdag den 27. maj 2010

Glæde

Det har bare været en glad dag idag....sovet rigtig dejligt i nat, stille og rolige børn til morgen, vidunderlig udsigt over søen i bilkøen på vej til arbejde, sammen med mine søde kolleger efter en uges fri, hjemme igen til rolige og glade børn næsten uden en eneste konflikt, spaghetti med tomatsauce- elsker det, hyggebagning med Gustav (en slags popcornsmåkager) til Antons fredagshygge. De smager dog ikke så godt, så laver nok nogle chokolademuffins istedet, mens der bliver smurt madpakker lige om lidt, og så sofaen helt for mig selv, da Anders er til møde.....glæde. Hvordan har din dag været?

Et sjal med lidt tvist

Havde egentlig blot tænkt med at strikke et rektangulært mohairsjal her til sommeraftenerne, men da jeg var færdig og tog det rundt om skuldrene, kom jeg til at tænke at den da lige havde størrelsen til at blive syet lidt sammen til en slags ærmer og med en stor knap var der lidt mere hold på den. Børn og sjal er ikke altid nemt at holde styr på på samme tid
Og så lige en lille hårblomst til at matche

tirsdag den 25. maj 2010

Av Av

Opdagede desværre søndag at jeg havde en tå på højre mod, som ikke havde været så glad for at jeg havde smidt strømperne og begyndt på havearbejdet. Betændt! Håbede inderligt at det ville forsvinde af sig selv...og undlod at fortælle nogen om det, sågar min mand. Klarede også fint en dags traven rundt i Legoland, og igår en gårutr omkring Almind sø på ca 5 km. Idag måtte jeg så krybe til korset, da den faktisk blev værre og tage en tur til vagtlægen. Hun skar hul på tåen, satte mig i sæbevand ca 15 min og gav mig en forbinding på....og så penicillin i en uge. Æv, men godt at jeg fik taget mig sammen til at komme afsted så.

mandag den 24. maj 2010

Aftengåtur med svigermor


En frisk lille gåtur om Almindsø sammen med svigermor....lige et par dejlige billeder herfra

Byggemand bob

Karoline fik en bamse forleden, så skulle også lige lave en lille ting til Kasper. Havde et smalt stykke stof med Byggemand Bob motiver....derud af er der lavet tre små bamser/dukker til Kasper, som han kan få til fællesspisning imorgen.

Pludselig ferie

Herligt blev lige for en time siden ringet op fra arbejde, der var ikke ret mange patienter, om jeg havde lyst til en feriedag idag. Jeg havde ellers aftenvagt og skulle møde kl 15. Om jeg havde. Der er nu noget specielt ved en feriedag sådan pludseligt. Hvad mon jeg skal bruge tiden på idag?????

Anfaldsperiode

Anton er vist desværre inde i en anfaldsperiode igen....sker ca hver 3-6 måned, hvor han har ca 3 anfald over et par uger. Han havde et i onsdags og igen igår aftes. Kort efter han var faldet i søvn kunne vi høre i alarmen, at han havde et anfald, og da vi kom ind var det lige ophørt, men han havde i ca 45 min efter problemer med at snakke, kunne ikke bruge sin højre arm mm., hvilket vi har set før. Så puttede ved han til han faldt i søvn igen....nu til morgen har han sovet længe og er ellers bare lidt mere morgenstille...og får konsumeret en masse rundstykke med syltetøj :-)

Mit fine "nye" lille bord


Så blev mit lille bord færdigt. Nogle lapper tapet, tapetklister og 5-6 gange lak over 2 dage....og en lille pilfinger der meget gerne ville hjælpe med at lægge "puslespillet". Men blev ret godt tilfreds. Håber det kommer til at holde til at blive taget i brug.




søndag den 23. maj 2010

Tur til Legoland






Farmor ville gerne have sine børnebørn med en tur i legoland...og idag havde Danske Bank en rabatordning der, så billetterne kun koster 170,-. Hun kan ikke tage alene afsted med begge drenge - specielt ikke når Anton skal have hjælp til meget, og skal støttes og guides en del i sådanne overstimulerende omgivelser. Så hun var nødt til at bede mor og far om at tage med som hjælpere, og insisterede til gengæld på at betale vores billetter (vi har så en ledsagerordning så Anton kan få en af os gratis med ind som hjælper). Herligt. Og det blev en rigtig dejlig dag....vi var der i 4 timer, hvilket er lang tid for Anton (han plejer ca at kunne holde 2½ time), og ungerne kom hjem berigede med gaver- Anton en fin legomadkasse og Gustav noget Atlantislego, som skulle bygges så snart vi kom ind af døren.



Dejlig dag.


lørdag den 22. maj 2010

Blåbærmuffins


Til lidt lørdagshygge med besøg af svigermor er planlagt en gåtur, og herefter lidt kaffe og kage på terrassen sammen med strikketøjet, mens Anders i stuen hygger sig med Champions League finalen. Jeg har været så heldig af få fat i opskriften på disse herlige blåbærmuffis, man ellers kan købe i en lille økologisk bager i Silkeborg "Le Gateu". De er bare så GODE og nemme. Så vil lige dele den med jer.

6-9 Blåbærmuffins
150 g smør
150 g sukker
3 æg
175 g hvedemel
½ tsk bagepulver
100 g blåbær


Sukker og smør røres sammen, æggene tilsættes et af gangen, hvorefter mel og bagepulver forsigtigt vendes i. herefter vendes blåbærrene roligt i. Hældes i forme og bages ved 170 grader i ca 25 min.
Kan i denne tid evt fyldes med rabarber og hvid chokolade istedet.

Sommerdrenge

Er det ikke bare dejligt at shorts for første gang i år er taget i brug idag? Her er et par dejlige billeder af mine drenge idag...Gustav hjalp far med at vande hæk, og Anton løb rundt i sin bronco og råbte efter naboen hunde, fordi han så gerne vil lege med dem.

Hede rytmer



Idag var der planlagt alenetid mor og Gustav - vi havde fribilletter til Meg Peg ved Hede Rytmer i Silkeborg. Så afsted med os i det vidunderlige vejr. Der var rigtig flot i år, der var et helt gøglerområde, som vi passerede flot, med masser af udklædte ungemennesker, som havde opstillet små scenarier eller blot stod og hilste på folk og småsnakkede med alle. Og de var bare så flotte - havde desværre ikke fået fundet kameraet frem endnu da, men fik lidt billeder af deres "kulisser" på vejen ud, hvor det desværre lå lidt øde. Gustav syntes nemlig ikke Meg Peg var så interessant, så vi gik efter ca 30 min lidt rundt og kiggede på resten af pladsen, og fik et lille stykke kage - og en ballon, som desværre slap fri af sin snor, og fløj ganske hurtig til vejrs til Gustavs store skuffelse. Og der var så smukt pyntet i træerne med store farverige sommerfugle. Hvor var det en dejlig lille udflugt.

fredag den 21. maj 2010

Trodsig morgen og gaveleg

Gustav har haft en trodsig morgen...var egentlig også meget på kant i går aftes, men tilskrev det træthed. Men han fortsatte lige sådan her til morgen. Der blev tudet i 10 minutter over at mor ikke ville give et nyt plaster på, da det gamle over et 3 dage gammelt sår var faldet af. Efter de 10 minutter opdagede han vist at kampen var tabt, og forsøgte at tilskrive sig sejren...da moren var igang med at smørre madder til morgenmadden...med pålægscholkolade, som tit forekommer hjemme hos os. "Mor det er jo bare en pålægschokolademad jeg græder efter". Nåh ude af døren i rimelig orden dog lidt forsinket...aflevering af Anton og derefter Gustav, som så syntes han ville tage en af de højest 10 gange nogen sinde, hvor han ikke vil afleveres...og man må gå fra et skrigende barn....har gjort den dumme fejl tidligere at følge med på den, og tage ham med hjem- for han gjorde det jo næsten aldrig, MEN er blevet klogere. Og har faktiske også en aftale med hjælpemiddeldepotet til middag, hvor han ikke kan være med. Men æv at gå mens han næsten skal tvangsfikseres skrigende af en pædagog....kunne høre ham hele vejen op til parkeringspladsen, og mit hjerte hviskede "kan du ikke høre han er ked af det...gå tilbage" og hjernen svarede "han prøver dig bare af...det er ovre lige om lidt"...og hjertet igen "men det gør alligevel ondt"...ÆV.


Netop sådan en morgen er det vidunderligt at åbne postkassen og se en gave fra Lille Bitte Fnug...den sødeste drengehue af mørkeblåt uld og foer med flyvemaskiner på. Hvor er den flot mange tak :-)

Så videre med gavelegen...de første tre der melder sig til at deltage får tilsendt en gave fra mig...og skal gentage dette....hvor herlig mange gaver der bliver sendt rundt i landet:-)

Fredagsboller

Først hjemme fra møde på Antons skole 21.30 igår, så det blev en nem omgang fredagshygge, der blev gjort klar. En portion boller. En på "gefyhl " sammenblanding al a verdens nemmeste boller fra "Krudtugler og kanelsnegle".
Ca 50 g margarine smeltes og der iblandes 3 dl mælk. 50 g gær udrøres heri og der tilsættes ca 1 tsk salt og 2 spsk sukker. Derefter på slump mel - ca 500 g. Idag kun hvedemel, men ofte også noget grovmel. Æltes pga dovenskaben denne tid af dagen på dejkrogen ca 5 min. Formes til 12 boller og sættes på bageplade. Hæver ca 30 min og bages i ovn ved 220 grader i ca 10 min. Så kan det næsten ikke blive nemmere. Og Anders og jeg fik en lille lun bolle til natmad...og resten afsted til Antons klasse idag sammen med en bakke smør.


torsdag den 20. maj 2010

Forårsblomster med posten

Så kom der de fineste små forårsblomster i glas med posten. Og straks måtte der samles lidt øreringe. Så er der lidt flere for søster at tage med på arbejde. Hvis andre er interesserede sælger jeg dem for 30,- pr par+porto. Øreringe og vedhæng er forsølvede eller forgyldte, og er nikkeltestede. De små creoler har en diameter på 2 cm de store med tre blomster har en diameter på 3 cm.





Løbetur - endelig

Har længe kæmpet med at få taget hul på denne løbesæson, men da vejret endelig blev til det havde jeg konstant en af drengene hjemme
pga sygdom. Så nu skal det være....og hvornår ellers end i dette vidunderlige vejr. Og med vidunderlige løberuter lige uden for vinduet kan det da kun være fornøjeligt. Lidt musik i ørene og så afsted. 3,5 km med kun to KORTE gåpauser til at tage et par billeder. Det er da en bedre start end sidste år....men det gik godt nok også langsomt. Godt jeg ikke havde sat stopuret til.
Her er så nogle af mine pausebilleder: