tirsdag den 4. maj 2010

Biscotti



Da naboen fik biscotti-opskriften idag fik jeg helt lyst til at bage dem selv. Det er en rigtig god, ikke for usund og nem opskrift.

Her er den, hvis andre også er til at friste

225 g hvedemel
225 g flormelis
1 tsk bagepulver
2 æg
150 g mandler

De tørre dele blandes. Usmuttede mandler røres i. Æggene piskes sammen og blandes i til en jævn dej. Dejen formes til 3 pølser - det er grundet mandlerne lidt besværligt at lave dem pæne men det gør ikke noget. Trykkes let flade og bages ca 25 min ved 175 grader. Pølserne skæres i 1½ cm skrå stykker, mens de stadig er varme. Tørres i ovnen til de er sprøde og gyldne - opskriften siger ca 20 minutter. Jeg plejer kun at give dem ca 10 minutter i min ovn. Igen angiver opskriften at der bliver ca 50 stk - 30 er nok mere realistisk.

Kagedåsen er forrresten en jeg har fået foræret af svigermor - den har været hendes mors før da. Den er så fin - og dejlig stor, så man kan bage mange kager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar