tirsdag den 27. juli 2010

Børnefestival på himmelbjerget

Så var der idag pirat-tema til børnefestival på himmelbjerget, og vi var afsted i det dejligste sommervejr. Først var der mellem 12 og 14 skattejagt, hvor vi rundt på himmelbjerget skulle finde 7 poster. Og jeg fik faktisk set steder, som jeg aldrig har set før, selv om at jeg har været på himmelbjerget mange gange. bl.a H.C. Andersens bænk, og skulpturen Ånden og Bokstavet. Og selvfølgelig den vidunderlige udsigt. Farmor og Karen Marie var med Gustav og jeg. Han travede flittigt afsted med sine små ben....og et lige så flittigt snakketøj. Og der vankede såmænd også et lille stykke legetøj som skat til sidst.
Kl 14.30 startede koncerten...seje pirater, kanon med røg ud af, piratflag og musik. Nu kom far og Anton også til. Gustav syntes legepladsen trak mere, men Anton råhyggede med musiken...samt eftermiddagskaffe med juice, chips, chokoladekage og småkager. Der blev klappet, rokket og hygget.

1 kommentar:

  1. Der er simpelthen så skønt på Himmelbjerget. Det er alt for længe siden, jeg har været der.

    SvarSlet