tirsdag den 6. juli 2010

Træt dag...

Aftenvagter, og to drenge hjemme...Anton er hjemme fordi bilen er på værksted og han er svær at transportere i den lille bil, og hans hjælpemidler kan ikke komme med. Gustav fik en bonusdag hjemme. Jeg er træt, har lidt ondt i halsen (håber ikke det er begyndende halsbetændelse - det får jeg nemlig let), og det er bare en af de dage hvor de kalder "mor" konstant "jeg er tørstig", "skal vi lege sammen", "jeg er ved at være sulten", "jeg har mistet mit plaster - jeg vil gerne have et nyt på", "jeg vil gerne se en anden film", "jeg vil gerne ...jeg vil gerne...jeg vil gerne...og vi er "spærret inde", da Antons gåvogn står i bilen, som holder på værkstedet. Og Gustav har en vabel på den ene hæl, så han tror han skal bæres ved lidt længere gåture, så en trilletur med kørestolen er heller ikke lige på programmet....Øv. Har forsøgt at lave lidt, men har samlet fået strikket en halv time fordelt på 4 omgange...kan jo nærmest ikke huske hvilket pind jeg er ved så...selv om at det er meget enkle opskrifter jeg overkommer...så har måttet opgive. Eneste kreative indslag er en lille notesbog, der skal i posten til en veninde idag...de er idag blevet indlagt i Dianalund på epilepsihospitalet til opstart af specialdiæt, da deres datter har fået det rigtig dårligt. Jeg får helt ondt i maven ved at tænke på, hvordan hun og forældrene har det....og samtidig er det noget af det, vi selv frygter sker for Anton en dag...og lige nu har Anton små anfald hver anden dag, hvilket er meget for ham. Så ja lidt en øv-dag.

1 kommentar:

  1. Sådanne dage er laaange at komme igennem. Og man ønsker at man ku krybe sammen og gemme sig på sit eget "helle"-sted. Og bare slå hjernen fra og synke ind i sig selv, hvor der ikke er nogen der hiver i én - hverken mentalt eller reelt.
    Håber dagen i morgen bliver bedre - og at halsbetændelsen gik udenom.
    Kærligst Frk. Hverdag

    SvarSlet