torsdag den 1. juli 2010

Øv...

Anton holder hjemmefridag idag, da jeg har aftenvagt, og skolernes sommerferie og min ferie harmonerer ikke så godt i år...så vi får kun to uger sammen. Øv. Anton sov længe, var frisk og i super humør, og med til at aflevere Gustav i børnehaven. Så tog vi i Føtex for at handle....og købe rundstykker med hjem...hygge bare ham og jeg. Inde i Føtex får Anton et epileptisk anfald. Ikke voldsomt...stiv, bleg, øjenrulning, ukontaktbar i 2-3 min. Så han fik heldigvis ikke brug for stesolid. Men kan mærke selv om at han har haft epilepsi i 4½ år nu, så stresser det mig stadig når det kommer et offentligt sted...bliver det nødvendigt at tage min dejlige efterhånden store dreng ud af kørestolen og ned på gulvet midt i Føtex, for at fjerne bukser og ble og give han stesolid. Det er ikke særlig værdigt, trods nødvendigt nogle gange. Der er vist kommet en ny type stesolid som smeltetablet...skal have hørt hans læge til kontrol i oktober om det kunne være en ide at afprøve. Idag stoppede det heldigvis inden. Men en mat dreng bagefter, som er stille, har lang latenstid og i ca 1½ time ikke vil dreje hoved mod højre. Nu efter rundstykker ligger han på en madras på sit værelse, ser Byggemand Bob og leger med Bamses Pruttebog. Og det irriterende er at Antons mønster plejer at være en 2-3 anfald over et par uger, så ca 3 måneders pause +/-. Denne gang er der kun gået en måned og sidste var det en serie på 5 anfald over 2 uger. Så nu over de næste par uger forventer jeg en serie igen......og lige oven i en hård arbejdsperiode. Øv igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar