lørdag den 11. september 2010

Fordele og ulemper

Anton er i aflastning denne weekend, hvilket jo faktisk er godt. Kan dog denne gang mærke et af de elementer, der er svære. Fredag morgen opdagede jeg at Anton havde fået noget betændelse i sin ene tå, og syntes bestemt at det lignede noget der sikkert vil blive behandlingskrævende med lægetilsyn og antibiotika. Men i skole med ham og videre derfra i aflastning. Jeg kunne bare ikke slippe det, selv om at vi havde skrevet det i kontaktbogen og min mand nævnt det, da han var ude med hjælpemidlerne. Så måtte ringe derud i går eftermiddags, for at kunne få lidt ro i mit hoved. Det er nogle dejlige pædagoger, som vi kender godt, og jeg fik snakket det igennem med dem, og de lovede at ringe igår aftes, hvilket de gjorde. Vi aftalte at de fik vagtlægen til at tilse tåen idag, og at de udfyldte magtanvendelsespapirer, hvis de var nødt til at fiksere ham ved undersøgelse og evt skæren hul. Vi ville hente evt medicin på apoteket, hvis det blev nødvendig...og bringe det ud til dem, uden at Anton ser os. Det ville være synd for ham. De ringede idag, at vagtlægen havde været der...sæbebad, prikke hul jævnligt og smøre flere gange dagligt med Fucidinsalve. Det er fint. Anton har det fint, og de har taklet det helt som de skal, og bibeholdt "aflastningen", et er dog stadig svært at give det fra mig, og jeg syntes jeg skal være der...det gør lidt ondt i mit moderhjerte...og det er jo faktisk bare en dum tå.

3 kommentarer:

  1. Selvom det "Bare er en dum tå", så føler man jo stadig, at man burde være omsorgsgiver ;-)

    (Og vil også gerne selvfølgelig)

    Når der så samtidig kan blive tale om fiksering, så man kommer ud i et overgreb for at kunne yde den omsorg, så forstår jeg dælme godt, at du gerne vil være der.

    God bedring med Antons tå.

    Jeg håber du alligevel får lidt koblet lidt fra.

    K.H. June

    SvarSlet
  2. Det lyder som en god aflastning, der forstår, at det ikke altid er så let at være forældre, når man så gerne selv vil....

    God bedring med tåen, og hav en god weekend.

    SvarSlet
  3. Ja det er bare en dum tå, men den dumme tå sidder jo på din dejlige dreng, så mon ikke alle andre mødre ville have reageret som dig ;)

    SvarSlet