lørdag den 30. oktober 2010

Dejlige svampe

Dejlige svampe i Netto....og så til kun 10,- stykket

Halloween - igen

Lidt krympeplast fundet frem, og en sort farveblyant...og lavet øreringe til imorgen...og halskæder til de fire uhyggelige drenge imorgen......flagermus

fredag den 29. oktober 2010

Halloween - 5

Så er der bagt halloweenspøgelser i marengs til på søndag

torsdag den 28. oktober 2010

ØV

Anton skulle have været på Skejby til Botoxinjektioner idag. Men et uopmærksomt øjeblik, mens vi var ved at pakke til at komme ud af døren, kravlede der en sulten dreng ud fra sit værelse til alrummet, og stjal et æble og en blomme fra frugtfadet, og sad og tyggede i dem. Et par høje udråb, og forsøg på at få frugten ud af munden på ham - det var dog ikke frugt svarende til de bidemærker vi kunne se...så ja ikke længere fastende. Og da botox gives under fuld bedøvelse, blev det så alligevel ikke idag....næste ledige tid er 23/12. Og han trænger bare rigtig meget til det nu...specielt i den venstre arm. PIS.PIS. PIS.

Mit kreahjørne/perlebord - blogleg

Jeg er af Frk Hverdag blevet indbudt i blogleg omkring krearum. Hjemme hos os er der ikke så mange fysiske rum. Så vores entre, der ikke bliver brugt så meget har fået lov til at blive mit hobbyhjørne. Der er blot et ikeabord (med vores ekstra sæderække til bilen underneden) og et par hylder. Drengene kalder det mit perlebord, da jeg mest lavede øreringe til at starte med. Alt er næsten lige ved hånden i en lidt tilfældig orden (læs rod). Lige af hensyn til billedet er der ryddet lidt på bordet, så man kan få øje på det. Men ellers er inspirationsbøgerne i rumdelernen alrummet

Stof, monteringspuder mm. boltrer sig lystigt i bunden af tøjskabet sammen med kommende julegaverNede ved bilsædet lidt små stofstykker mm i en kurv, poser med garn m.v.


Og på bordet en kurv med garn, beklædte chipsrrør med strikkepinde, farveblyanter, sakse m.v. Desuden genbrugs-sylteglas til træperler, dippe-dutter mv, og en "sættekasse" til sytråd.

Ikke det mest avancerede eller pyntelige, men det fungerer godt :-)

Sender legen videre til

onsdag den 27. oktober 2010

Skøn efterårsråkost

Lavede denne skønne efterårs-råkost forleden aften, og fik resterne idag til forkost. Den kan bestemt anbefales. Opskriften er fra familiekogebogen "Smask"


1/4 lille rødkål - snittes i små stykker
2 æbler skæres i små tern
3 appelsiner - 2 skrælles og bådene skæres i tern, saften presses ud af den sidste appelsin
3 spsk ribsgele
1 dl hakkede nødder

Det hele vendes sammen, så ribsgeléen opløses med appelsinsaften, og skaber en form for dressing.

Halloween 4

Gustav har holdt hyggedag hjemme idag...så vi har haft gang i lidt mere halloween. Der er bagt småkager til en lille halloween-fest Gustav skal have med nogle få børnehavevenner på søndag.


Og med inspiration fra en anden blog MADE har vi sammen klippet flagermus, således at der nu over vores spisebord ser sådan ud.

søndag den 24. oktober 2010

Herre og Dame

Så indlægget her idag, og fik pludselig lyst til at lave disse i perler til vores toiletdør. Gustav går for tiden meget op i at det er et pige eller et drengetoilet, og er engang i Bilka stukket alene ind på herretoilettet, fordi han nægtede at gå med sin mor ind på pigetoilettet. Indtil videre er de blot sat op med lidt dobbelttape, fordi jeg var utålmodig, men det er ikke det mest solide - må vist have købt noget "abesnot" til formålet.

Lidt indkøb i regnvejret

En tur i Netto og Kvickly, som begge havde søndagsåbent.
I Netto kom denne dejlige bog med hjem for kun 119,-
Desuden dette lille børnesæt i Kvickly for kun 20,-. Det er dog nok mest påtænkt mig selv.
Skålen er en sød størrelse bl.a. til brug for børnene. Og så er der nogle søde udstiksforme...bla. et tog og en sommerfugl. Tænker nogle skønne småkage på et tidspunkt

Hvad børn får sagt....m.m.

Forleden kiggede Gustav inde i stuen på nogle billeder af ham og Anton, da han selv var en lille baby. Bemærkningen hertil var "mor dengang ku' Anton godt li' mig, dengang slog han mig altid ik'". Anton er rigtig slem til at være hård ved Gustav, hvis han ikke kan overskue Gustav slår han, hvis han er frustreret slår han...og ja ind imellem er det nærmest automatiseret. Selvfølgelig får han afvide at han ikke må være sådan, og kommer ind på sit værelse, men det er ikke det samme som et løst problem. Vi har istedet gjort meget ud af at dyrke nogle gode seancer, og knus mellem drengene, og fortalt Gustav at Anton elsker ham. Desuden prøvet at forklare Gustav om Antons hjerneskade der gør at han ikke kan gå, og at han kan have svært ved mange ting...og at overskue ting. Det virkede som om Gustav forstod noget af det. Fik dog efter et par dage fortalt at "Anton er skadet i hoved/hjernen", og idag da han fik besøg af sin bedste ven...fortalte han "min storebror er syg i hoved, det er derfor han slår altid"....egentlig rigtig og så alligevel helt forkert.....den må der vist arbejdes videre med.

fredag den 22. oktober 2010

Jeg ser stjerner

Har lavet stjerner i hama-perler. Almindelige perler, delvis transperante med glimmer og nogle svagt lyserøde, som skulle lyse i mørke. Der er 20 stjerner som er monteret på en uro-ring. Den er tænkt som adventsgave til Katja.

onsdag den 20. oktober 2010

Store bagedag

Det var jo store bagedag igår - og det skulle vi selvfølgelig også være med til her hjemme. Så morgenen startede ud med at hive en skål langtidshævet bolledej ud af køleskabet, således at manden og jeg kunne få lune boller med tilmorgenmad på arbejde. Svigermor smagte dem også om eftermiddagen, og syntes rigtig godt om dem, så lovede at skrive opskriften her til hende.

Svampede morgen-gnave-boller (9 stk)

3 dl vand
1/3 pk gær
1 tsk salt
150 g groftrevet squash
50 g havregryn
25 g solsikkekerner
50 g rosiner
300 g hvedemel

Gær opløses i vandet. De øvrige ingredienser røres i. Hæver tildækket i køleskabet til næste morgen, og sættes med ske eller våde hænder på bageplade. Bages ved 225 grader i ca 20 min.

Om eftermiddagen blev der lavet lidt forskelligt...sandwichboller med lidt sigtemel og grahamsmel, og en universal-dej, som blev til pølsehorn, marcipanhorn og boller med nutellamidte. Desuden blev der bagt en kanelkage til fredagshygge i Antons klasse. Så der var sandwich til aftensmad, og poser med nybagt brød svigermor kunne få med hjem, samt hygge til de næste par dage her hjemme.

Jordskok med venner

Som advaret...vi er madfikserede her hjemme for tiden.

Idag blev der improviseret en slanke-grønsagssuppe.

Jordskok flader ud med venner

300 g kartofler
350 g jordskokker
150 g porre
100 g gulerod
6 dl vand
salt
peber
2 laurbærblade
100 g philidelfia smøreost neutral - light

Afmåling af grønsager er efter skrælning. Grønsagerne skrælles :-) og skæres i terne og skiver. Koges i 6 dl vand med salt og laurbærblade i ca 15-20 min. Suppen blendes og der irøres smøreost og masser af friskkværnet peber. Drysses med lidt tyndskåret porre.
Der bliver rigeligt til to voksne...ca 4 store portioner. Jeg kan i hvert tilfælde godt spise to portioner af ren grønsagssuppe :-)
Energiindholdet for hele retten er 777 kcal, dvs 388 pr person.

Børneloppemarked

Der er traditionen tro børneloppemarked i et telt på torvet i Silkeborg i efterårsferien (onsdag og torsdag). Børn kommer her og sælger deres aflagte legetøj. Der var mange mennesker og vi gjorde flere gode køb til Gustav (der var ikke rigtig noget for Anton idag). Et horn med plus-plus klodser miniudgaven til kun 5,-, et Turtles dominospil til kun 10,-, 10 pokemonkort til 1,- ialt, 4 pokemonfigurer til 5,- stk. Desuden et gratis huskespil med Scooby Doo (som Gustav bestemt godt kan lide).


Og det største hit...var "jorden" som Gustav kalder den. Jeg ved ikke hvad den rette beskrivelse er,,,bold?

Herlige madkasser

Post kom allerede idag med madkasserne fra Plast-team. Og de er helt vildt flotte. 30 stk selvfølgelig - i mørkeblå, lyseblå, grøn og rød. De har rigtig gode klik-lukninger, og fine små "rum" i form af små beholdere, som holder maden adskilt, men også tages ud, hvis det ønskes. De skal nok bring lykke.

Julehygge fra svigermor

Svigermor har været i gang med at brodere, og havde denne gave med her til morgen...en kær lille buttet julemand på et lille forklæde til julevinen. TAK. Hvor er den skøn.

Halloween - 3

Inspireret af denne uges "Hendes verden" er der med lidt pestoglas, silkepapir, karton og decoupagelim lavet tre små fyrfadsstager

tirsdag den 19. oktober 2010

...og til den "søde tand"

Og når man nu skal passe på den "søde tand" må der jo hygges på anden vis...med skrumpede mini-slikposer transformeret til køleskabsmagneter.

En beslutning....

Vi har truffet en beslutning her hjemme, om at nu skal de overflødige kilo væk. Jeg vil gerne have smidt ca 6 kg, og min mand nok ca 15-20 kg. Syntes faktisk at vi plejer at spise rimelig sundt, men for meget, og med al for stor tendens til hyggespisning. Så køkkenvægten er fundet frem i forbindelse med madlavning, små kalorieregnskaber, ekstra træning mm.Bl.a. har vi oprettet profiler hos http://www.myfitnesspal.com/, hvor man gratis får foræret den overordnede udregning. For når det nu skal gøres - skal det gøres helhjertet....så håber jeg bare at vi fortsætter sådan. Er desværre ikke så modig at jeg deler badevægtens resultater, men I vil sikkert blive udsat for en del "mad-snak" over den seneste tid.

Bl.a. aftenes menu

Kulmules køleskab en papilotte (kulmule og hvad jeg nu havde af passende grønt i køleskabet)

50 g bulgur (sættes i blød i kogt vand, mens grøntsagerne hakkes)
360 g kulmule - skåret i mundrette stykker
100 g peberfrugt - skåret i små tern
100 g champignoner - skåret i kvarte, da de var små
150 g porre - skåret i tynde ringe
130 g squash - skåret i små tern

Det hele samles på et stort stykke bagepapir, krydres med salt, peber og krydderurter. Væden i bulguren og grøntsagerne er nok, således at der ikke behøves at tilsætte yderligere, når bagepapiret lukkes tæt om maden og holder dampen inde. Bages ca 20 min ved 200-225 grader.




Der er til 2 personer her - 272 kcal/pr person....og det smager dejligt.

mandag den 18. oktober 2010

En af familiens yndlings æbledesserter

Til fællesspisning idag måtte det stå i efterårets tegn. Så med hele familien samlet (7 voksne og 4 børn) blev der lavet forloren hare med kartofler og råkostsalat - samt selvfølgelig brun sovs og franske kartofler. Til dessert en lun æblekage, som vi har fået flere gange, da alle godt kan lide den (sågar blevet bestilt et par gange). Idag også godkendt til fulde af Karoline, som næsten spiste sin fars portion :-)

Hvis nogle skulle være interesserede:
Æblekage med makronskum.

1 kg skrællede æbler skåret i tern.
1 dl vand
vanillestang
3 spsk sukker
125 g sukker
125 g knuste makroner (plejer dog at skrue mængden op til ca 200 g, da jeg godt kan lide et lidt "tungere" skum
4 stiftpiskede æggehvider

Æbler, vand, korn+ stang fra en vanillestang og 3 spsk sukker koges mør. Vanillestangen tages op. Æblemosen lægges i bunden af et ildfast fad. Æggehvider piskes stive og der iblandes sukker og knuste makroner. Marengsmassen bredes ud over æblemosen som et låg. Bages midt i ovnen ved 200 grader i ca 15 min. Serveres med græsk yoghurt, fromage frais eller lign.

En sponsor mere...

Juhuu - tilsagn om 30 madkasser til pakkekalenderen fra Plast-team

søndag den 17. oktober 2010

Juniorsengetøj - 2

Så blev der lavet et sæt juniorsengetøj mere. Denne gang med lapper på begge sider. Det er en adventsgave til min nevø Kasper. Tror han bliver glad for at ligge og kigge på alle de velkendte figurer....Byggemand Bob, Peter Plys, Bamse, Mickey Mouse foruden cirkus-scenarier, dyr og biler.

Armbånd med ny lukning

Fik igår aftes lavet et par små læderarmbånd...måske til nytårsaften - grundet sort/sølv kombinationen. Det var første gang jeg prøvede at lave lukningen på denne måde. Der er brugt små gummiringe omkring lædersnørrene istedet for glideknuder. Der virker umiddelbart mere holdbart, og dermed lidt nemmere at håndtere

Perspektivbanden i aktion

Var i går eftermiddag på "Silkeborg bad" hvor der er en børne-sanseudstilling lige nu "Perspektivbanden i aktion". Den var rigtig fin. En masse flotte rum med billed, lys og lyd. Et skønt lille univers. Var dog sådan at jeg godt syntes udstillingen måtte have været lidt større, men den kan bestemt anbefalesDer var et kig ud igennem maleri....som pludselig blev til en Gustav. Et sjovt gammelt træk-og slip toilet med en bamse neden i. Og når man trak ud kørte man vandet skylle og en kæmpe prut, hvilket begge drenge fandt yderst fornøjeligt. Der var et lille scenarie med land og by, nat og dag. Landskabsdelen her er selvfølgelig landet, og på skiltet står der "Jylland". Lyset gik ud med mellemrum, og der blev lysende stjerner m.m. Man stod på en lille balkon og kiggede ud på det. Og en af de andre udstillinger "Painterly delight" indeholder bl.a. en kunst-tidslinie med billedeksempler. Her havde Gustav stor interesse i at kigge på billederne, og specielt det af Michael Kvium - det hedder vist nok "Naturkreds". Og posituren måtte jo lige efterprøves, og der blev lagt mærke til at der ingen hænder kunne ses, toiletpapir var viklet rundt om fødderne og der var et kranie oven på hoved. Interessant.

Halloween- 2

Så er der drysset lidt mere halloween ting rundt i huset.
Disse flagermus-stager startede i alrummet - men Gustav mente at flagermus passede bedst på hans værelse.
I køkkenet disse søde kærlige spøgelser...forklædt som salt og peber.
Og græskartog i stuen

Spøgelser i bryggerset og et larmende, lysende græskarlanterne rundt om i huset.....alt efter hvor Gustav stiller den efter "brug"

lørdag den 16. oktober 2010

Skønne ting fra Skandinavisk Dyrepark

Så kom manden hjem med de skønneste ting fra Skandinavisk Dyrepark. 30 dvd'er om dyrene i Skandinavisk Dyrepark og 30 BLØDE dejlige bedårende dyrebørn med store tillidsfulde øjne. 15 ulve til drengene og 15 isbjørne til pigerne. Desuden 30 fine og praktiske sadelbetræk.