søndag den 17. oktober 2010

Perspektivbanden i aktion

Var i går eftermiddag på "Silkeborg bad" hvor der er en børne-sanseudstilling lige nu "Perspektivbanden i aktion". Den var rigtig fin. En masse flotte rum med billed, lys og lyd. Et skønt lille univers. Var dog sådan at jeg godt syntes udstillingen måtte have været lidt større, men den kan bestemt anbefalesDer var et kig ud igennem maleri....som pludselig blev til en Gustav. Et sjovt gammelt træk-og slip toilet med en bamse neden i. Og når man trak ud kørte man vandet skylle og en kæmpe prut, hvilket begge drenge fandt yderst fornøjeligt. Der var et lille scenarie med land og by, nat og dag. Landskabsdelen her er selvfølgelig landet, og på skiltet står der "Jylland". Lyset gik ud med mellemrum, og der blev lysende stjerner m.m. Man stod på en lille balkon og kiggede ud på det. Og en af de andre udstillinger "Painterly delight" indeholder bl.a. en kunst-tidslinie med billedeksempler. Her havde Gustav stor interesse i at kigge på billederne, og specielt det af Michael Kvium - det hedder vist nok "Naturkreds". Og posituren måtte jo lige efterprøves, og der blev lagt mærke til at der ingen hænder kunne ses, toiletpapir var viklet rundt om fødderne og der var et kranie oven på hoved. Interessant.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar