onsdag den 20. oktober 2010

Store bagedag

Det var jo store bagedag igår - og det skulle vi selvfølgelig også være med til her hjemme. Så morgenen startede ud med at hive en skål langtidshævet bolledej ud af køleskabet, således at manden og jeg kunne få lune boller med tilmorgenmad på arbejde. Svigermor smagte dem også om eftermiddagen, og syntes rigtig godt om dem, så lovede at skrive opskriften her til hende.

Svampede morgen-gnave-boller (9 stk)

3 dl vand
1/3 pk gær
1 tsk salt
150 g groftrevet squash
50 g havregryn
25 g solsikkekerner
50 g rosiner
300 g hvedemel

Gær opløses i vandet. De øvrige ingredienser røres i. Hæver tildækket i køleskabet til næste morgen, og sættes med ske eller våde hænder på bageplade. Bages ved 225 grader i ca 20 min.

Om eftermiddagen blev der lavet lidt forskelligt...sandwichboller med lidt sigtemel og grahamsmel, og en universal-dej, som blev til pølsehorn, marcipanhorn og boller med nutellamidte. Desuden blev der bagt en kanelkage til fredagshygge i Antons klasse. Så der var sandwich til aftensmad, og poser med nybagt brød svigermor kunne få med hjem, samt hygge til de næste par dage her hjemme.

1 kommentar:

  1. Det er da et større bageri, I holder jer. Det ser sørme lækkert ud det hele.
    God aften.

    SvarSlet