mandag den 29. november 2010

ÆV ÆV - og evt gode råd

Min lille dreng har fået blærebetændelse...han begyndte til morgen at klage over at det gjorde ondt, når han tisser. Så efter vi havde afleveret Anton kørte vi forbi mit arbejde efter en urinstix - og jo der var både nitrit, leucocytter og blod i urinen. Så urinprøve med en tur til lægen. Sygeplejersken der tjekkede den igen - og jo rigtig bakterievækst. Det er bare meget sjældent ved drengebørn. Så selexidkur i 6 dage. Og da det er sjældent hos børn kan det være et hint om noget medfødt misdannelse i urinrøret, hvorfor han også skal henvises til børneafdelingen til undersøgelse Og nu har jeg så kæmpet et par timer med at få medicinen i ham...afslappet, pædagogisk med historien om bakterier og soldater/medicin og den knapt så pædagogiske bedende, tryglende, med nutella, med is, med tvang (lige på grænsen til at jeg skal udfylde papirer på tvangsfiksering i den gode sags tjeneste) og forsøgt at opløse den i vand og givet i munden med sprøjte. Eneste resultat er at vi begge er kede og frustrerede og har spildt 2 piller med minimum af indtag. Nu venter vi på at far kommer hjem, så må vi have fat i vagtlægen og prøve med noget mikstur, selv om at det nok desværre også bliver en kamp.
Og alt imens løber der en grædende dreng rundt i cirkler hver gang han skal tisse...mens han højlydt skælder tissemanden ud.
Gode råd modtages gerne.

4 kommentarer:

  1. Hvor er det synd for Jer! God bedring med ham.

    SvarSlet
  2. Åhhhhh nej den lille stakkel, hvor jeg dog føler med ham og jer.
    Det er ikke sjovt.
    Ved ikke hvad jeg skal råde jer til, men jeg ved at tranebærsaft og hyldebærsaft har en helbredende virkning så kunne du få han til at drikke noget af det samtidig med piller eller mikstur, måske i uden at han ser det så er det da et forsøg værd.
    Håber i får en løsning så den lille mand atter kan blive glad og ikke skal skælde ud hver gang han skal.

    SvarSlet
  3. Det er synd. Både for patient og mor. Jeg har desværre ikke de store råd. Jeg håber, I finder en løsning.

    SvarSlet
  4. Kender du medicinus? Det er en blå elefant man kan putte sprøjten i og den virkede godt hjemme ved os i starten.

    Nu er August (desværre) bare så vandt til det at han bare hælder medicinen ned uden at sige et kvæk. Et styk chokolade som bonus bagefter virker altid.

    Men ja - medicin virker jo kun når der er kommet ned i maven - så I bliver måske nødt til at holde ham og tvinge det i ham. Ja det er hverken pædagogisk eller sjovt - men kan jo blive nødvendigt.

    Jeg håber snart han er ovenpå igen!!!!
    God bedring!

    SvarSlet