onsdag den 29. december 2010

Snart en blank side...

uendelige muligheder............men hvad skal overskrifterne for næste år være? Hvilke skrifttyper skal i brug - skal mine feminine sider fremhæves. Skal jeg til at være bedre til at skrive med fed skrift. Skal der være flere ? eller ! Skal der være mere indhold på siderne. Er der væsentlige fodnoter jeg allerede kender til. Skal der være mere orden - og måske 1½ linieafstand...skabes mere rum.
Kan mærke at der ikke sker så meget her hjemme disse dage...her mellem jul og nytår er altid en speciel tid, hvor jeg går lidt i tænkeboks...rydder op i mit fysiske og mentale rum....og forbereder mig på et nyt år. Holder status. Hvad ønsker jeg af mit liv.....
En lille og enkel del af dette er nytårsfortsæt....og vi har de sidste par år lavet en simple living-plan for familien her på matriklen.
Men også løfter til mig selv...personlige.....

Hvad har du af ønsker for næste år?????

4 kommentarer:

  1. Jeg går også og rumler med at tage imod det nye år. Prøver at holde fast i det gamle lidt endnu, men det rinder jo snart ud.
    Mon ikke jeg finder et par nytårsforsæt? Jeg tror det.

    SvarSlet
  2. Hej Fru Christensen
    En skøn tanke og handling på slutningen af endnu et år og begyndelsen af et nyt. Jeg plejer ikke at gøre mig de store tanker om de enkelte år, men er pt. helt nede i gear og sørger for at bruge min ferie så lyst betonet og fornuftigt som muligt. Mine mål for næste år (som jeg allerede arbejder hårdt på at indføre), er at jeg skal bruge tiden bedst muligt. Jeg vil blive bedre til at prioritere min tid og være i nuet og nyde hvert øjeblik.
    Rigtig godt nytår

    SvarSlet
  3. Med en endt barsel. Et ikke-eksisterende arbejsliv. Og lidt ridser i lakken, som ikke bare lader sig reparere af lidt nyt maling, står jeg overfor nogle ret store overvejelser...Synes endnu en gang, jeg må igang med at opfinde den dybe tallerken. Førhen så jeg det som en masse muligheder, der bare lå forude og ventede, men må indrømme at voksen"heden" har sneget sig ind på mig, og det føles en kende angstprovokerende ikke at vide, hvor det hele er på vej hen. Så tanker; jo dem har jeg masser af....handling...alt for lidt.
    Glædeligt Nytår.

    SvarSlet
  4. Det er en helt speciel fornemmelse disse dage - nærmest en renselse...er dog ikke helt nået færdig til at kunne komme det i punktform til nytårsfortsætter. Håber jeg når det til imorgen aften.
    Frk Hverdag - kan godt se at de nye spor kan virke endnu nærmere faretruende, når der ikke på samme måde er valgfriheden i det. For ja da man var ung og uafhængig var der jo bare et væld af muligheder, som nu er indskrænket af begrænsinger i livet, selvvalgte og tilførte. Håber det kommer til at være en oplevelsesrig, positiv og lykkelig vej sprorene for 2011 skal føre dig.
    Og godt nytår til jer også :-)

    SvarSlet