lørdag den 31. december 2011

Godt Nytår


Det har været et år med store forandringer for mit vedkommende, og store bekymringer og forhåbninger for det næste år.
Jeg ønsker godt nytår til jer alle.

fredag den 30. december 2011

Nytårsforberedelser


Gustav laver nytårshat

Og der laves farvestrålende pandebånd til farmor

torsdag den 22. december 2011

Simpsons-uro

Har lavet en lille simpsons-uro som decembergave. Tegninger...farvelagt på begge sider og lamineret.

onsdag den 21. december 2011

Nana...bordskåner

Så Nana med kæresten forleden, og så Nana laven en bordskåner i sløjdtimerne af nogle pinde træ...meget i stil med dem vi selv laved i vores barndom. Nana endte dog aldrig med at give den i gave, men gav den en sejltur ned af åen istedet, efter en kommentarer fra faren om at han havde lavet bunkevis af dem til sin mor, da han var barn.
Jeg er nu blevet "truet" med en bordskåner al a Nana i julegave...derfor denne bløde bordskåner retur som decembergave

Broderier til gaver


Var på Aros forleden i weekenden sammen med Anders og han kunne godt lidt et tryk af en af kunstnerne med dette budskab. Konverteret til broderi og givet til ham søndag.



Indflyttergave til kæresten, som lige har fået ny lejlighed


                      Og en lille ekstra julegave til en sømand i familien.

Julehyggekager

Antons klasse skulle idag have en julehyggekage...så der er bagt kanelkage i form som juletræ.

Der blev også bagt en snemand, som Gustav pyntede...og hvis man ikke lige ved det, er det ikke til at se det...men grunden til de rodede vingummibamser er at en er hjertet, et spiserøret, et blæren og selvfølgelig hænder, fødder , ansigt og hat. Hvor herlig at de er så videbegærlige i den alder....og sjovt hvor meget der bliver fanget....samt hvornår den viden så bliver brugt.

tirsdag den 20. december 2011

Håber der er guld for enden af regnbuen.....

Dette er skrevet med tårer på tastaturet, og dermed en sløret skærm...frygt for om nogle føler føler sig ramt af at det bliver skrevet så offentligt, og bare problemer med at skulle rumme så mange elementer og følelser i et indlæg.

Som skrevet tidligere er der sket store omvæltninger i mit liv, og derfor dette meget private indlæg.
Jeg har for en lille måneds tid siden skulle træffe det sværeste og mest egoistiske valg i mit liv. Jeg har været i et forhold til min mand i 14 år- gift i 7 år, og vi har været utrolig lykkelige sammen, og fungerer uendelig godt sammen...vi er bedste venner, nære, gode samarbejdspartnere...ja bare gode sammen. Alligevel har der været en spire der er begynd at gro. En spire jeg har været bevidst om igennem mange år, men været overbevist om, der ikke skulle gro, men ligge i mørket. Og så begyndte den alligevel at vokse. Jeg er blevet bevidst om, at jeg er interesseret i kvinder. Han har vidst dette og bakket mig op, og støttet mig i at finde ud af, om min formodning var rigtig. Så meget at jeg over nogen tid har set en kvinde ved siden af. Nu er jeg så nået dertil, hvor jeg har været nødt til at træffe et valg....om hvad jeg tror der er mest rigtig for mig. Og jeg har valgt at jeg tror det er mest rigtig at være sammen med en kvinde...forhåbentlig min kæreste. Men det gør så ondt, at såre en mand jeg elsker utrolig højt...og ved at jeg altid vil elske...og håber på det tætteste venskab med altid. Håber på ikke at miste ham, selv om at vi ikke længere skal være kærester. Sørger over at have tabt os, og skulle vælge meget værdifuldt fra...selv om at jeg tror på at det er det rigtige.
Sørger over at splitte min familie ad...en dejlig familie, som allerede har nogle ekstra udfordringer fordi vores ældste dreng er handicappet...mine dejlige børn, som nu ikke på sigt (vi bliver boende sammen noget endnu til huset forhåbentlig er solgt) ikke vil have begge sine forældre hos sig på samme tid. Sørger over relationerne til hans familie, og hans til min familie....selv om at alle vil det bedste. Og håber på en lykkelig og velfungerende regnbuefamilie.
Tror på at vi kan fortsætte med at være en familie på en ny måde, og være gode sammen som bedste venner. Men skal også selv vænne mig til det.
Frygten for at fortryde, lettelse over at have truffet valget, skam og skyld over at såre så mange mennesker, afmagt over at såre ham så dybt, og ikke være i stand til at hjælp ham....og håb til at det er det rigtige liv for mig...at en ny kærlighed vil gro sig stærk...håber der er guld for enden af regnbuen.....

tirsdag den 13. december 2011

Luciadag...luciabrød

Bagt luciabrød her til aften, som skal nydes i sofaen lige om lidt...

Værtindegave

Værtindegave til drengenes farmor forleden, da vi var inviteret til gløgg og æbleskiver.
Et par pink hæklede pulsvarmere og en lilla hjertering

Resten af indflyttergaven

Gaven til de voksne igår var dette broderi

mandag den 12. december 2011

Drengebroderi

Skal idag på besøg hos en veninde, som lige er flyttet. Og tænkte at disse to broderier kunne pryde et par drengeværelser i det nye hjem :-)

søndag den 11. december 2011

Hjerternes fest

Det er jo hjerternes fest...så der er lavet lidt fingerringe og øreringe med hjerter

torsdag den 8. december 2011

Havregrynskugler

Har lige lavet en ordentlig portion havregrynskugler til Antons fredagshygge imorgen. En enkel og rigtig god opskrift.

150 g havregryn + noget til at trille kuglerne i
60 g smør i tern
100 g flormelis
4 spsk kakaopulver
½ dl mælk.

Blandes godt med håndmikser, og trilles til ca 25 kugler....så portionen bliver oftest lavet i dobbeltudgave :-)

Bey Blade kreativitet

Min yngste søn har fødselsdag den 11/1 (6 år), og har længe talt om at han skal invitere nogle af de store drenge fra børnehaven hjem til fødselsdag. Og temaet har han også allerede bestemt. Bey Blade fest. Idag begyndte han selv på at lave invitationer. Han tegner Bey Blades og klipper dem ud. Har aftalt med ham grundet størrelsen og at de er lavet i papir, at vi når vi kommer tættere på laver baner i orange karton (hans bane er orange), og limer dem på. Hvor er det bare skønt at han har laver noget så fint på eget initiativ :-)

onsdag den 7. december 2011

Lidt små decemberhyggegaver




Laver små decemberhyggegaver.
Har lavet en lille sukkerskål...dekoreret med porcelænstusch....sweets for my sweet...sugar for my honey.
Og syet varmepuder i det skønneste røde stof...en stor..og to små lommevarme-udgaver. Med fyld af hele hvedekerner.

fredag den 2. december 2011

Julebag til Anton

Dagens julebag til Antons klasse, med inspiration fra Amo julebagebogen. 24 chokoladeboller i form som hjerte.


søndag den 27. november 2011

Ændringer af den helt store slags

Der sker kæmpe omvæltninger i mit liv lige nu...hvilket medfører at jeg ikke skal blive ved med at være Fru Christensen. Det er hårde dage selv om at det er min egen beslutning....jeg vender tilbage med yderligere, når der er mere ro på....Men profilteksten er slettet...til jeg ved, hvad der skal stå, og bloggens navnet ændret...måske det endelige navn...måske ændres det igen...men lige nu meget passende

torsdag den 17. november 2011

Ledestjerner

Havde nogle perler til at ligge- som lyser i mørke. Godt nok svagt lyseblå. Men måtte laves til et par lysende julestjerner. Så lille ophæng med tre stjerner er lavet...
og et lille rødt hjerte, når vi nu sad og hyggede. Så enkelt og sødt

En lille engel

Enkel idé som jeg havde i min lille idébog, men tog faktisk lidt tid at lave...for at få det til at "passe sammen". Men syntes den er blevet ret sød min lille engel.

Julestager til fyrfadslys

Fald over nogle søde små juleservietter i Rema forleden. De måtte simpelthen sættes sammen med nogle små syltetøjsglas og noget dekoupagelim til et par små julestager

lørdag den 5. november 2011

Rørte vande

Fornemmelsen lige nu...rørte vande, bølger...en bølge fortæller mig om fyringer på mandens arbejde, en om venindens stresssymptomer, en om en anden venindes længere indlæggelse, yderligere omstrukturering for nogle af mine kolleger, en anden venindens mand er lige afskediget og en andens står overfor fyringsrunde på arbejde. Ulmende uro. Mistanke om en understrøm. Håber inderligt at det ikke varsler om stormvejr....syntes der er så mange faretruende tegn hele tiden...let uro..

Lokumsbog- genbrug :-)


Jeg havde fået en masse aflagte blade, og klippede rigtig mange små tegneserier, de små kryds-og-tværs, suduko mm. ud...har købt en lille bog i Tiger med blanke sider...så nu er der klippet og klistrer en privat "Lokumsbog" til en veninde

Uhyggelig børnehavebesøg

Gustav skulle have trakte (eftermiddagsmad) med i børnehave i mandags- på selve halloween. Har bare ikke haft mulighed for at bringe indlæg om det før nu :-) Travl for en gang skyld. Vi havde bagt brødstænger, som fik dyppet spidsen i glasur og krymmel = tryllestang.
Og der var småkager spøgelsessmåkager og flagermusesmåkager.....og Gustav delte stolt en ud til alle børnene. Sidst var der selvfølgelig noget frugt - ananas og bananer, da jeg ikke kunne opdrive blodappelsiner nogen steder.

mandag den 31. oktober 2011

Skønne..

Har en forkærlighed for nips i træ...og fald over disse to genbrugsen for nogle dage siden til kun 10 kr...er de ikke skønne

lørdag den 29. oktober 2011

Forsøg...hmm

Forsøgte sidste weekend med lidt læder, garn, hæklenål og hultang.

Ved ikke rigtig hvad jeg syntes

torsdag den 20. oktober 2011

Vintervarm i rødt

Har haft gang i en af de større hæklenåle igår aftes og idag, og lavet et par håndledsvarmere, et pandebånd og et halstørklæde i rødt. Tror det skal være en julegave til en kær veninde...sammen med et smykke eller lignende.

Jeg går i ring

Hækler små ringe disse dage til et lille projekt....mange ringe mangler jeg endnu...så nok nogle dage inden projektet bliver færdigt. Skal jo lige have lidt afveksling ind imellem.

fredag den 14. oktober 2011

Enden af garnnøglen

...så blev enden af garnnøglen fundet....med første glatstrik-projekt. Og det manglede lige lidt ekstra...så der er hæklet en kant i tyrkis-grøn mohair....farverne på det sidste billede er desværre aftenforvrængede.

Efterårshygge

Det dejligste vejr med smuk blå himmel og solskin idag. Gustav og jeg var ude og puste sæbebobler.




Og i eftermiddag blev der produceret årets første græskarlygte.....Gustav var meget aktiv og fornærmet over, at han ikke måtte benytte den store kniv. Hvor er det dog stemningsfyldt i haven her til aften.

onsdag den 12. oktober 2011

Øver mig....

Har aldrig rigtig lært at strikke andet end retmasker, og har ikke rigtig kunnet finde motivationen til at udvide det...men nu har jeg givet mig i kast med vrangmaskerne, og har nu strikket mit første stykke "glatstrik". Faldt over garnet forleden...elsker farven...og den passer perfekt til min efterårsjakke. Så er ved at lave et halstørklæde

Høstfest- syltetøj

Gustavs børnehave har høstfest imorgen, og vi har skrevet os på til at lave syltetøj, som han kan medbringe. Han har været syg siden fredag (hoste og feber), men tidligere idag lignede det at han blev klar til imorgen. Så syltetøj blev der lavet...til børnehaven og til os selv...af masser af sommerbær. Ribs, hindbær, brombær, jordbær og solbær...og selvfølgelig vanillestang og en masse sukker. Glæder os til at smage det...Og selv om han ikke er helt frisk, skulle vi måske lige smutte hurtigt forbi børnehaven imorgen bare for at aflevere et par glas.

Julegave nr 3

En lille udgave stofslange kom gennem maskinen idag, som en lille julegave til en af Gustavs bedste venner. Bliver lige mindet om, at de er meget hyggelige at sy, men jeg hader at komme fyld i....og det hjalp ikke at have lavet en mindre model. Og vidunderlig at bruge nogle af stofprøverne jeg lige nu har en hel skattekiste af.

tirsdag den 4. oktober 2011

2. julegave

Så er der hæklet en lille slange i "tøsefarver" til en lille pige, som julegave i år.

En stolt mor

Gustav og jeg var ude at samle ind til fordel for Røde Kors i søndags. Og jeg må indrømme at jeg er rigtig stolt af den lille mand. Han holdt hele ruten, og alle tre timer uden særlig brok. Mente godt nok at hans ben var ved at være lidt trætte, men kunne afledes med at gå på line på flisestriben, undgå striberne, spille fodbold med fundne kastanier, kilde-kysseture mm. Ingen søde sager eller andet som bestikkelse. Og han forstod bestemt også formålet. Han kunne dog ikke forstå, når der var nogle få, der ikke ønskede at støtte. "Mor vil han gerne at Afrika dør?". Og vi samlede 917,25 kr ind, og fik et fint diplom med herpå, som Gustav stolt viste frem i børnehaven mandag.

Broderkærlighed

....eller bare det der ligner i små 5 minutter, mens man enes om en bil i Legoland. Vi var der i lørdags i det fantastiske sensommer-vejr. Vores drenge mødes ikke om så mange ting, da deres muligheder og behov er så forskellige, så derfor skatter man de små øjeblikke endnu højere :-)

fredag den 30. september 2011

Fest-i-vand

Hvert år i uge 39 afholder nogle af specialinstitutionerne i Silkeborg kommune i samarbejde med Them svømmehal Fest-i-vand, hvor svømmehallen bliver omdannet til et fantastisk sanse eventyrland.




Stemningsbilleder fra idag.