mandag den 31. januar 2011

Alternativ udtrækning af give away....

Der var ikke så mange der higede efter skønne kvinder :-) eller billeder heraf. Hov det lød også af noget andet :-). Men hvis du ikke allerede er stået af....

Jeg har istedet for lodtrækningvalgt at fordele billederne bedst mulig....så her kommer den.

Fru Hansen: har selv fødselsdag i Maj, men da der lå to navne under denne måned, har jeg istedet valgt af hun får Marts som var Veras fødselsmåned...håber det er ok
Randi: August
Lotte: April
Eva: Maj
Julie: December
Violykke: Oktober

Mia og Sanni havde glemt at notere fødselsdagsmåned, så I får istedet lov til hver at vælge et af de resterende billeder: februar, juni, september.

Så kig endelig ind forbi et gammelt indlæg og vælg billede, eller smugkig, hvilket et du får hjem, og send mig gerne en mail med adresseoplysninger på jagachristensen@hotmail.com

Award....

Jeg har modtaget en award fra Maglinus - mange tak for dem. Luner :-)

Så det betyder 8 små ting om Fru Christensen

1. Jeg syntes at jeg har fået flere og flere facetter med alderen - og ja normalitet er en by i Rusland.
2. Jeg har tendens til at føle mig selv som lidt af en outsider uanset sammenhængen- nok lidt i tråd med punkt 1, og at jeg undervurderer mig selv.
3. Jeg stjæler gerne begge dyner om natten-og min mand har endnu ikke kronisk lungebetændelse :-)
4. Jeg har en geografisk sans der er ekstrem underudviklet.
5. Jeg elsker at se musicals - helst live. Ikke gammel gymnasieelev for ingen ting.
6. Jeg har aldrig prøvet at flyve.
7. Jeg har ikke tålmodighed til opskrifter- strik, madlavning mm. Det skal fx. være i ovnen til det er færdigt :-)
8. Jeg syntes at en af de værste karakterer ved andre er når de er snævertsynede.

Bloglegen er vist på det sidste....har i hvert tilfælde set den rigtig mange steder allerede, så vil undlade at videre-sende.

tirsdag den 25. januar 2011

Småting


Med to syge børn hjemme (pokkers influenza) sker der ikke det store. Små smykkeprojekter er lavet. Forskellige blomster vedhæng til halskæde.

Forbudt for handicappede

Gustav har tegnet dette skilt til sin dør idag. "Forbudt for handicappede" hvilket betyder storebror bliv vær. Har prøvet pædagogisk at forklare, at det er mere korrekt at lave et "Forbudt storebror" skilt. Men den køber Gustav ikke. Og så lige en dag, hvor de begge er hjemme med influenza, og Anton rigtig gerne vil være inde på Gustavs værelse.

mandag den 24. januar 2011

DIY kartonpung

Jeg er forleden blevet efterspurgt en DIY på kartonpunge. Kan se rundt omkring på det færdige resultat at de laves noget forskelligt. Her er hvordan jeg laver dem. Håber det er gjort forståeligt nok.
En karton afklippes top og bund, rengøres og tørrer.
Siderne bøjes først på midten- og igen på midten- således at den kommer til at se således ud. Folden ligger ind i pungen til slut. Der bukkes om svarende til ca 1/3 af kartonenDen bagerste lange del af sammenfoldningen klippes til således at der dannes en flap til lukningSå den kommer til at se ud sådan her..Siderne i sammenbøjningen clipses sammen til to rumFlappen klippes som ønsket - rund, trekantet eller bevares kvadratisk Og det færdige resultat - her med velcro-lukning, da jeg var løbet tør for trykknapper.

lørdag den 22. januar 2011

Flere blomstersmykker - 2

Flere blomsterøreringe...denne gang er der kommet lotusblomster til i sort, lys blå og sart grøn. Ørekroge er forsølvede og ørestikkerne forgyldte.


Blomstersmykker igen..

Lidt flere smykker med blomster...et hvidt blomstervedhæng. Som er helt med på stemningen udenfor disse dage...rimfrost Og flere blomsterbrocher....i flere skønne farver. Sarte pasteller.

Higen efter lys

Denne hyacint i mit køkken higer vist også efter lyset...venter på forår

Små skatte fra Tiger

Var i Tiger forleden...og fik fat i disse små skatte
Den fineste lyserøde hæklenål...og en pakke med modellervoks, som indeholdte disse små udstiksforme til fremtidig kreaprojekter

Og disse fine plastperler som blandt andet er blevet til et par øreringe og et armbånd.

fredag den 21. januar 2011

Dejlige ugler

En af mine søde kolleger fortalte mig i weekenden, mens vi havde aftenvagt sammen, at Netto denne uge har nogle fine små strik-ugler på tilbud. Kunne se at jeg ikke kunne få det til at hænge sammen med at komme afsted efter dem først på ugen, mens der stadig var forhåbning om, at der var flere. Og så til kun 20,- stk. Hun var dog så sød, at hun på en tur derned selv, ville tage dem med til mig :-). Og tænke sig....jeg fik dem forærende af hende igår. Som tak for lift hjem fra arbejde i ny og næ....Er det ikke bare en dejlig kollega. Nu hygger uglerne sig på mit lille kreabord i stuen. De er lavet lidt tunge i bagen med noget ris/gryn eller lign, så de står ganske solidt.

Desuden har jeg idag lavet et par sølv-ugle øreringe. Havde nemlig lige modtaget uglerne med posten igår :-)

torsdag den 20. januar 2011

På lette vinger?


Så har jeg været forbi tatovøren ...og fået 5 fugle (mit yndlingstal) lige under venstre kraveben...ret godt tilfreds med resultatet.
Selve nåledelen tog kun ca 15 min, og var slet ikke så slem, som jeg havde forestillet mig. Må se om der skal nogle langs højre hoftekam engang....
P.S. glinser lidt, da den lige var blevet renset og smurt.

onsdag den 19. januar 2011

Småting...

Der sker ikke det store krea disse dage...en masse arbejde, en bytur, lidt motion, børn og andre ting får tiden til at forsvinde alt for hurtigt.
Til morgen er der lige lavet disse små håndvarmere. Da vi havde mini-ærteposerne demonstreret som varmepuder til fingrene nede i Gustavs børnehave, var der en af pædagogerne med gigt i fingrene, som var meget begejstret herfor. Varme. Og så er de hele hvedekerner nemme og behagelige at massere mens, således at hånden "motioneres".

Hvad kunne jeg andet en at lave et sæt der passer til et par kvindehænder....og 10 min senere :-)

Når jeg nu havde symaskinen fremme....fik jeg gjort noget der har været tiltrængt længe. Havde nemlig huller i begge mine jakkelommer, således at mine nøgler skøjtede rundt i hele jakken, hvis jeg glemte det og fik puttet dem i lommen. 1 minut brugt....hvorfor er det så lige at jeg ikke gjorde det for en måned siden. Nå men nu er det i hvert tilfælde ordnet, og det er rart.
Ellers skal jeg om 1½ time møde hos tatovøren...Gys...er spændt på, hvor ondt det kommer til at gøre......
Og så aftenvagt bagefter.

lørdag den 15. januar 2011

....så er der bestilt tid. Skræmmende

Så var vi lige et hurtigt smut inde i byen idag....og der er bestilt tid hos tatovøren på onsdag kl 12....så nu er det endeligt besluttet med tatoveringen, og sågar betalt et depositum .....lidt skræmmende. Det er jo en ret stor beslutning, som varer resten af livet.
Lige overfor ligger der en lille fin sushibar...så vi tog lidt frokost med hjem. Mums.
Ellers er det eneste krea disse dage kun et nyt tørklæde på store pinde

torsdag den 13. januar 2011

Nostalgisk...

Der er nu bagt kager til Antons klasses fredagshygge imorgen...og jeg svælgede i barndomsminder...og husker giftkagen som et fast element i min barndom. Har ikke smagt det siden, så det måtte prøves. lavede dog muffinsvariationen...så vi også kunne prøvesmage uden at sende en kage afsted, som der havde været mus i :-)

200 g margarine/smør
200 g sukker
2 æg

Piskes sammen

Blandes med 200 g hvedemel
1 dl mælk
1 tsk bagepulver
1 spsk mandelessens
1½ spsk grøn frugtfarve

glasur eller chokolade til pynt
Dejen blandes og kommes i muffinforme. Der bliver ca 12 stk. Bages ved 200 grader i ca 20 min.
Pyntede med chokoladeknapper mens de var varme, så det smeltede til topping.

Og de smagte rigtig dejligt...var ellers sikker på at blive skuffet...store forventninger.
Men en af barndommens klassikkere er stadig et hit.
Og mon ikke børnene bliver begejstrede for GRØN kage.

Uhm....nam

Denne lille ret var en del af en nem aftensmad idag....enkel, nem og velsmagende. Fik den første gang som forret hjemme hos min pap-far, og må indrømme at jeg tænkte mit. Men altså....
Det er blot et stykke ristet brød (grundet skrump uden smør....men det giver nu altså lidt ekstra), en masse kogte varme porre over samt salt og peber. Og så bare spises mens brødet er sprødt.

Hvis du kan lide porrer må du bare prøve det :-)

tirsdag den 11. januar 2011

Skønne kvinder - give away

Vi har jo fødselsdagsmåned her hjemme. Det må vist udløse en lille give away. Da vi flytte ind i huset her købte jeg 12 billeder/postkort af skønne kvinder- som meget minder mig om art nouveau.
Hver måned er et årstids-have billede, og tegnene på kvindernes kjoler er vist nok repræsenterende måneden.
De har dog stået længe i skabet nu, da jeg ikke lige syntes at have fundet en måde at hænge alle 12 kvinder op. Derfor har jeg nu taget den drastiske beslutning at dele dem op. Jeg beholder selv januar, juli og november, som er fødselsdagsmånederne her i huset. De resterende 9 skal have nye hjem.
Så der er altså 9 gevinster.

1 lod - skriv din fødselsdag. Så kommer du i bunke efter din måned
2 lodder kommentar+fast læser
3 lodder kommentar+fast læser+link

Vinderne udtrækkes den 31/1

Varme....

Fik en skøn overraskelse med posten idag. Har en dejlig veninde, som jeg ellers ikke plejer "at være på gave" med. Hun sendte mig en fødselsdagsgave med en dejlig hilsen ved.
Du har gjortmeget godt for andre - og mig i 2010,
så jeg syntes du fortjener lidt velvære og anerkendelse.
Tusind tak for din hjælp - du er den bedste
Knus B

Jeg blev utrolig rørt og glad...og ja det er en velvære/luksus gave der fulgte med - En dejlig pakke fra The Body shop. Bodyscrub, showergel og bodybutter. Det flotte kort har hendes datter (som Anton plejerede at gå i børnehave med) lavet.
TAK.

5 år

Min lille dejlige dreng er ved at være stor....og fyldte 5 år idag.
Hvor er det utroligt så hurtig tiden går...

Har brugt formiddagen i børnehaven til "trænings-fødselsdagsfest". Vi legede en masse forskellige lege med ærteposer, kaste til mål, balance på hoved, skulder, håndryg og fod, stable tårne af ærteposer, gå om kap med den mellem lårene. Sjovt at se hvor gode pigerne var til balanceudfordringerne. Drengene havde simpelthen ikke ro nok.

Børnehaven beholdte ærteposerne til leg og små håndvarmere (fyld af hele hvedekerner).

Bagefter spillede vi bowling, med små hjemmelavede bowlingsæt (vandflasker, lidt decoupagelim og noget silkepapir). Her var drengene lagde drengene lidt mere kraft i skuddene, hvorfor de klarede sig bedst. Der var lavet to sæt. Det ene gik Gustav med til at give til børnehaven, da flere legede videre med det, da vi tog hjem.
Selvfølgelig sidst pølsehorn, pizzasnagle, gulerodsstave...og chokoladekage. Gustavs bestilling.

mandag den 10. januar 2011

Et par af mine dejlige gaver

Ved vores fødselsdagsfest i lørdag blev jeg beriget med masser af dejlige gaver...
Der iblandt dette SKØNNE Poul Pava fad fra mine svigerforældre
Og "Julebogen" af bonderøvens hustru Theresa. Og den er lige så indbydende og god som "Gavebogen", som jeg fik til jul
...ellers røg der en del tøj i min retning....og en aftale med mine tre drenge om en tatovering...lige om lidt

Et år

Et år klogere....
Et år rigere på oplevelser...
Et år smukkere????
Et år ældre....

Jeg fylder i hvert tilfælde år idag....og bliver 33 år gammel. Nogle dage føler jeg mig meget yngre og andre dage væsentlig ældre...underligt med sådan et tal, når jeg selv syntes jeg er så mange aldre, så mange facetter, kompetencer og dermed også forskellig "modenhed". Idag føler jeg mig nok bare som mig...og glad for min familie, mine venner, mit liv, min fremtid....
og jeg har fri til at nyde det idag.....
Og 33 er faktisk et ret pænt tal :-)

God dag til alle jer ude i blogland.........som jeg også er rigtig glad for at have "mødt".

søndag den 9. januar 2011

Hæklerier

Har haft lidt gang i hæklenålen disse dage...og glæder mig over at det meste af det efterhånden bliver mere jævn at se på..jeg har lært stangmasker, som dog ikke er benyttet i noget færdigt projekt endnu. Og det er sådan at jeg faktisk begynder at fatte idéen, således at man kan "frihækle" lidt. Faktisk nemmest for mig, da jeg stadig har svært ved at forstå opskrifterne
Her er en brødkurv hæklet i grå, hvid og råhvid.

Nogle små røde grydelapper, som skal være til Karolines børnekøkken som fødselsdagsgave til marts......sammen med et lille køkkensæt. Ved ikke hvad jeg laver siden de buer i hjørnet....nogen der kan opklare det for mig?

Igår skulle jeg så afprøve den bogorm der har huseret flere steder i blogland...men igen ikke tålmodighed til at forstå opskriften helt....omend den vist nok er meget enkel....så vendte hoved "forkert" så der ikke kommer snude på....tænkte lige, hvorfor ikke bare lave "halen" i forlængelse af ....det er jo meget nemmere- tja. Så der må lige prøves igen...Fri-hæklede dog en kasket, som jeg syntes blev lidt sød :-). Først kreating der er foræret til min mand.

I form af svigermor

Farmor/svigermor bager ikke ret tit og havde lovet Gustav at bage en kage til ham til hans fødselsdag. Det huskede hun og holdt ord. Så igår kom hun med denne kage til fødselsdagsfesten...som blev nydt lidt af mens der blev samlet Buzz Lightyear om aftenen. Indholdet sendte Anders tilbage til barndommen, mens han nød et stykke sammen med et glas mælk. ...og den dejlige Amo brødform fik jeg lov at beholde som en bonus (da jeg kommenterede, at jeg syntes den var fin). Dejligt.

lørdag den 8. januar 2011

Fødselsdagsfamiliefest=kageorgie

Vi fejrede idag fælles fødselsdagsfest for familien Gustav og jeg, hvorfor formiddagen blev helliget bagning. Du udsættes derfor i det følgende for billedspam heraf....vi advarer imod stærke billeder
Møllehjul (2 stk) til aftensmaden (rugbrød, brød og pålæg...sulten var nemlig ikke stor oven på eftermiddagskaffen) Den obligatoriske kagemand. Chokoladekage, som er stort set den eneste kage Gustav spiser...og han pyntede den næsten selv.
Der blev bagt boller i flere afskygninger...almindelige hvide boller, rosinboller med perlesukker på toppen, chokoladeboller, boller med creme oven på...og andre fastelavnsboller med creme indeni, og kanelsnegle af samme dej.
Der blev lidt mørdej til overs...så et par improviserede medaljer...Anders blev sendt i Balle døgner efter en kvart piskefløde....ellers fyld af syltetøj og kagecreme...kagecremen satte forresten også lavinen igang til cremeboller og fastelavnsboller, så der ikke blev for stort spil af kagecreme...
Og mørdejsresten var fra hindbærsnitterne....som plejede at være Gustavs yndlingskage, men han nu påstår ikke at kunne lide...
Så nu har vi propfyldte maver...og en godt fodret fryser.

Flyvende skønheder


Modtog for et par dage siden disse flyvende skønheder med posten, vundet i en give away hos Blåmejsen. Et skønt stykke tapet i milde dejlige farver og med vidunderlige fugle.

Bliver I dejligt humør bare af at se på det....tænker som en gal over hvor og hvordan det bedst kommer til sin ret..............

torsdag den 6. januar 2011

Sygt barn hjemme

Gustav begyndte at kaste op kl 5 i morges...har dog kun kastet op to gang, er bleg, ikke særlig varm og har ondt i det ene knæ (tja men det har han). Så min ambulatorievagt idag måtte jeg melde barn syg på. Men der var 4 sygemeldinger på afdelingen idag (så der må være noget i omløb), og inden for mit fag, kan man jo så få omlagt sin vagt. Så nu prøver jeg at glemme at mit hoved dunker af træthed...og forbereder mig på en aftenvagt...efterfulgt af en senvagt (8.30-16) imorgen, for så at skulle købe ind og påbegynde bagning til fødselsdagsfest for familien lørdag.
Men Gustav spiser og drikker ok, ser tegnefilm og leger, så det ser fornuftigt ud....

Har i hvert tilfælde fået lavet lasangen til familien til i aften (den venter nu i køleskabet) og bagt kage til fredagshygge imorgen. Må dog indrømme at det er en "snydekage" en kageblanding fra en af skufferne - brownie.
Og har hygget lidt med Gustav foran fjernsynet med hækletøjet.

onsdag den 5. januar 2011

1+1=3

Og der er IKKE tale om en kommende familieforøgelse. Men gik og ønskede mig en sækkestol mere til et hyggehjørne i stuen, men kom i tanke om at vores gæstedyner fylder op i det ene soveværelsesskab, stof i et andet. Så af et par dynebetræk er der lavet pudebetræk i en "kuvertudgave" således at vores gæstedyner nu agerer flydepuder i stuen.

De er lavet i to lag, således at de er mere slidstærke og ikke halvt "gennemsigtige". Det brun/orange blomstrede stof var nemlig ikke så kraftigt.

Så jeg har fået ekstra puder til hyggehjørnet, fået mere skabsplads og sparet penge på en gang. Og så var det endda dynebetræk fra genbrugsen. Det giver simpelthen en sum højere end del-elementerne til sammen :-) så 1+1=3

Forberedelse til fødselsdag...disciplin nr 1

På tirsdag har min lille-store dreng fødselsdag og bliver 5 år. Derfor skal vi ned i børnehaven og holde fødselsdagsfest sammen med de andre duebørn. Vi skal lave en "træningsfødselsdag"...og en af "disciplinerne" skal være leg med ærteposer.

Der er idag syet små (passende til en lille barnehånd) ærteposer i en drenge- og pigevariant. Indholdet er dog ikke ærter, men hele hvedekerner, da det er, hvad jeg lige har hjemme. Men satser på at børnehaven har lyst til at beholde dem bagefter...og så kan de jo evt bruges til at lune små kolde børnefingre. Her er et billede af produktionen. Må beklage at det er to billeder, men Gustav insisterede på at de ikke måtte blandes....han ville ikke have med pigevarianten at gøre :-)
Planen er at børnene skal forsøge at balancere med dem på hoved, kaste dem op i luften og forsøge at gribe dem igen, stable tårne af så mange poser som muligt, kaste til mål i en spand eller lignende.
Har i flere forslag, så modtages hjælp gerne.

mandag den 3. januar 2011

Æv...håber ikke det skal være reglen for 2011

Vi havde lige talt om at vi startede året med ok økonomi...vores konti så bedre ud end vi havde forventet oven på december m.v. DET MÅ MAN ALDRIG SIGE HØJT. Natten til 2/1 sov vores computer stille ind....og ny købt den 2/1. Da vi bestemt ikke kan undvære en computer her hjemme. Idag mens manden var på vej til arbejde var det så generatoren i den lille bil, der ikke ville mere. Værksted, som heldigvis ordnede den, mens han var på arbejde, og vi derfor allerede er kørende igen.
Men jeg er 5500,- fattigere end da året begyndte...ÆV, ÆV.
Ønsker mig et pengetræ i fødselsdagsgave lige om lidt.....

lørdag den 1. januar 2011

Genbrug

Efter mine eftertænksomme dage op til nytår er ovre, fik jeg lyst til at sy lidt igen...og en kombination af oprydning og visioner om at være mere miljøbevidst...blev der genbrugt lidt fra tøjkisten. Har fået foræret en masse aflagt tøj af min mor hen ad vejen...bare fordi hun har købt nyt, men det er ellers ikke slidt. Idag blev to spencere transformeret...til en tynd orange pigekjole str ca 134 og en lilla ternet nederdel...også ca den størrelse. De bliver foræret til en venindes datter imorgen, når jeg skal til tøsebrunch. Er det ikke vidunderligt at have gaver med...og faktisk kun have spenderet lidt tid, sytråd og elastik. Desuden blev lynlåslukningen på en trøje genbrugt til en del af en taske/net...sammen med lidt øvrigt stof fra gemmerne. Der er plads til at medbringe en masse.