onsdag den 5. januar 2011

Forberedelse til fødselsdag...disciplin nr 1

På tirsdag har min lille-store dreng fødselsdag og bliver 5 år. Derfor skal vi ned i børnehaven og holde fødselsdagsfest sammen med de andre duebørn. Vi skal lave en "træningsfødselsdag"...og en af "disciplinerne" skal være leg med ærteposer.

Der er idag syet små (passende til en lille barnehånd) ærteposer i en drenge- og pigevariant. Indholdet er dog ikke ærter, men hele hvedekerner, da det er, hvad jeg lige har hjemme. Men satser på at børnehaven har lyst til at beholde dem bagefter...og så kan de jo evt bruges til at lune små kolde børnefingre. Her er et billede af produktionen. Må beklage at det er to billeder, men Gustav insisterede på at de ikke måtte blandes....han ville ikke have med pigevarianten at gøre :-)
Planen er at børnene skal forsøge at balancere med dem på hoved, kaste dem op i luften og forsøge at gribe dem igen, stable tårne af så mange poser som muligt, kaste til mål i en spand eller lignende.
Har i flere forslag, så modtages hjælp gerne.

1 kommentar:

  1. Man kan jo lave mange sjove lege til polterabend, børnefødselsdag eller anden fest. Pinden i flasken er ogå sjovt, bind en blyant på en snor, som så bindes på som hale i bukserne, man dyster som mod hinanden, hvem får først pinden ned i en sodavandsflaske, eller man kan puse balloner op på tid, eller købe balloner man kan lave ballondyr af, det kan også være skægt, der er mange sjove lege :-)

    SvarSlet