torsdag den 13. januar 2011

Nostalgisk...

Der er nu bagt kager til Antons klasses fredagshygge imorgen...og jeg svælgede i barndomsminder...og husker giftkagen som et fast element i min barndom. Har ikke smagt det siden, så det måtte prøves. lavede dog muffinsvariationen...så vi også kunne prøvesmage uden at sende en kage afsted, som der havde været mus i :-)

200 g margarine/smør
200 g sukker
2 æg

Piskes sammen

Blandes med 200 g hvedemel
1 dl mælk
1 tsk bagepulver
1 spsk mandelessens
1½ spsk grøn frugtfarve

glasur eller chokolade til pynt
Dejen blandes og kommes i muffinforme. Der bliver ca 12 stk. Bages ved 200 grader i ca 20 min.
Pyntede med chokoladeknapper mens de var varme, så det smeltede til topping.

Og de smagte rigtig dejligt...var ellers sikker på at blive skuffet...store forventninger.
Men en af barndommens klassikkere er stadig et hit.
Og mon ikke børnene bliver begejstrede for GRØN kage.

2 kommentarer:

  1. ..jeg bliver også helt nostalgisk:) Den må prøves inden længe..
    Synes næsten jeg kan smage den gennem skærmen..
    Den bliver helt sikkert et hit i morgen;)

    SvarSlet
  2. Det bliver garanteret et hit. Jeg husker også kagen som skøn, men det er længe siden, jeg har smagt den.

    SvarSlet