torsdag den 31. marts 2011

Flere blomster - nu skøn koralfarve

Jeg har fået de skønneste små blomster til ørestikker med posten forleden. Der var svagt lyserøde, sart hvide og en rigtig flot koralfarvet. Er de ikke dejlige?

Grov-goe småkager

Bagt sædvanen tro til fredagshygge imorgen- og der står det på småkager. Grove, krydrede småkager. Mums hvor de smager. Opskriften er fra Spis Bedre

ca 24 stk
150 g grahamsmel
125 g hvedemel
1/4 tsk salt
2 tsk stødt kardemomme (jeg kom dog blanding af kardemomme, kanel og ingefær i)
2 tsk bagepulver
150 g sukker
175 g smør i tern
1 æg
evt 1 spsk vand

Ovnen tændes på 170 grader varmluft. Alle ingredienserne blandes og formes til ca 24 fladtrykte kugler - ca 1 cm tykke. Bages 15-20 min. Mine fik minimum 20 minutter, før jeg syntes de var gyldne nok.

Matchende ringe

Nye øreringe fra forleden måtte lige have matchende ringe.......
 Og nogle ekstra skønne lyserøde blomsterringe

Hverdagsromantik- igår aftes

mandag den 28. marts 2011

Blomstrende ørestikker

Lidt nyt i postkassen idag....... og blomstrende ørestikker

Skønne vintergækker

Der er idag hentet skønne vintergækker inden for til vindueskarmen. Nogle plukkede i en vase, og nogle opgravede i vinglas (købt for en 5,- stk i genbrugsen idag) med lidt længere holdbarhed. Det ene af glassene bliver foræret væk imorgen.


søndag den 27. marts 2011

Forårsblomster på ring

Så er der sat lidt sarte blomster på ring...forårshumør :-)

lørdag den 26. marts 2011

Forårsspirer i køkkenet

Havde på gåtur i skoven for to uger siden hjembragt grene til køkkenet. De er prydet med nogle fien forårsfugle, somhar ventet tålmodigt på de grønne blade...og nu er de her. Er de ikke bare smukke, fine og skrøbelige

Vaffeldag

Fik I også vafler igår aftes krydret med X-faktor?
Dette er fundet på Arlas hjemmeside.
 
På svensk er ordet vaffel en fortolkning af  "Vår frues dag" - Marias bebudelsesdag. 9 måneder før Jesu fødsel.
Vaffeldag den 25/3 markerer også afslutning på vinteren og begyndelsen på foråret. Vaflernes historie rækker tilbage til middelalderen, hvor vaflerne blev stegt i specielle firkantede plader med mønstre over åben ild. I takt med jernovn i køkkennerne, blev der udviklet andre former for vaffeljern, og i slutningen af 1800-tallet fik vi det runde med hjerteform, som vi hander idag.
 
De var igår varieret med lidt appelsinskræl, appelsinsaft og lidt grahamsmel. MUMS.
 

mandag den 21. marts 2011

Bestillingsarbejde 2


En mor til en af pigerne, som Anton går i skole med, har jeg tidligere i forbindelse med et ophold på epilepsihospitalet Filadelfia foræret et tørklæde. Og da "Louisetørklædet" er lukket, som ellers plejer at producere "savletørklæder", spurgte hun om jeg ville sy nogle til dem. Enkle, ensfarvede og selvfølgelig pigefarver. Hermed 8 stk tørklæder i rød og lyslilla babyfløjl, koralfarvet kraftig bomuld og lyngfarvet hør. Nemme at håndtere med tryknap, og af egen erfaring dejlige, idet de er lavet dobbelt, så de kan vendes :-). Håber de passer og hun syntes om dem.
Havde et lille uheld med spidserne på en trykknap og dermed for meget blod til at fortsætte uden plaster...og ja dette var hvad der var af plaster i medicinskabet :-)

Bestillingsarbejde 1


 En af pædagogerne i Gustavs børnehave har en søn, der er ved at træne lidt tumlemotorik, og havde i den forbindelse behov for nogle sanseposer. Havde tidligere lavet et par varmepuder i håndstørrelse med hele hvedekerner til hende, og hun kom derfor forleden med en lille pose pralbønner, og hørte efter om jeg måske ville lave et sæt med dem, så han skal koncentrere sig om, at mærke hvad der er i posen. Tilføjede også selv lidt kikærter, og lavede to poser med hver....fine lyseblå enkle til en frisk dreng


torsdag den 17. marts 2011

Det gode, det onde, og alt der imellem

I weekenden var manden og jeg i københavn på kærestetur, og vi var i det Ny Teater og se "Wicked". Den kan bestemt anbefales. Den var smuk, der blev sunget og fremført tydeligt, dejlige stemninger og en fin fortælling om det gode, det onde, måske gode, måske onde og ja spektret derimellem. Og selvfølgelig venskab og kærlighed. Dejligt.

Fugl lidt al a Vedel

Har længe kigget efter de fine træfugle af Vedel, men syntes de var lidt dyre. Igår var der på mit arbejde en patient der selv drejede træ, og havde en lille "butik" med sig under indlæggelsen. Og jeg kunne simpelthen ikke stå for de fine små fugle. Og da slet ikke, da de kun kostede 45,- stk. Og man kommer jo ikke mindre i forårshumør af, at have dem til at stå hjemme hos sig :-)

test

onsdag den 9. marts 2011

Renselse - 2

Efter cykelturen. Varm brusebad med bodyscrub... Og til frokost en frisk råkostsalat- blandede rodfrugter, revet og blandet med syltede tyttebær, appelsinstykker, rosiner og græskarkerner. Mums.

Renselse

Har kørt mig selv alt for hårdt på det sidste. Haft for meget om ørene, for travlt, for optaget af alt muligt. Ikke fået sovet nok, ikke fået motioneret det jeg plejer, har spist for usundt. Føler mig helt mat.....
Men så i nat har jeg for første gang længe sovet hele 8 TIMER, og hvor gør det da min krop godt. Idag skal kroppen forkæles, renses ud. Efter denne friske og farverige morgenmad, skal jeg en times tid på motionscyklen...og så ellers forsøge at fortsætte resten af dagen lige så godt - trods aftenvagt forude. Kan mærke at jeg virkelig trænger til det...renselse

Tigerspring hos handicappede?

Anton har det lidt svært for tiden. Han er mere labil end ellers og meget udadregerende, når han ikke kan eller vil mere. Han svinger normalt meget med gode og dårlige dage, gode og dårlige perioder, også uden at vi helt kan se hvorfor. Vi tilskriver det epilepsien- at vi simpelthen kan fornemme at der er mere uro i hoved på ham, filteret over for indtryk mere grovmasket og han bliver hurtigere "fyldt op". Nu har han nogle uger været noget utidig.
MEN samtidig er han mere "klar" - fanger flere ting, søger grænser (opsøger simpelthen ballade), kørere mindre i ring end han plejer og virker til at udvikle sig. Når man nu er vant til at se hans mikro udviklingstrin :-)
Så er det fordi han er mere klar og åben over for indtryk, at han får for meget. Er det reaktion på udvikling. Lidt al a tigerspring hos spædbørn?
Ved i hvert tilfælde at det er hårdt at bære en 8-årig væk fra opvaskeren 10 gange på en time, fordi han lige skal pille ved det, som han ved, han ikke må. Eller når han "flejner" i bilen på vej til ridefys, og han bare vil hjem. Skrigende (og jeg mener SKRIGENDE), tudende, sparkende, slående og frustreret. En mor der syntes bilen pludselig er alt for lille, og den eneste måde at bevare sin mentale sundhed på er at skrue op for musikken, så hysteriet camoufleres lidt, for jeg kan intet gøre for at stoppe det. Han hører ikke hvad jeg siger, han slår, hvis jeg vil holde ham i hånden og er bare ked, selv da han opdager at vi er på vej hjem. Lige så snart han lander hjemme er han rolig igen.
Det virker helt klart som om han siger fra....og så alligevel....er det bare en test af mor? Den lille tvivl sidder der jo. For sådan en tur havde en til tider også meget hysterisk lillebror ikke fået lov til at "vinde".
ÆV nogen gange ville det være rart med en facitliste.

Pandekagedag- igår

Traditionen gennem de sidste 3 år her hjemme har ved pandekagedag været at de af familien der har tid og lyst samles hjemme hos os. Vi får først rugbrød og pålæg, som er medbragt af gæsterne, efterfulgt af pandekager....så jeg stod og bagte en kæmpe stak pandekager igår aftes. Mums og hygge....

mandag den 7. marts 2011

...ups den røg lige med i kurven

Skrev lige om denne bog for nogle indlæg siden, og så idag at Rema havde den liggende for kun 99,-, så den var jo nødt til at med mig hjem. Glæder mig til at lade mig inspirere.

Fastelavn er mit navn......

Så er alle fastelavnsfestene snart ovre. Anton var afsted til skolen i fredags udklædt som mobiltelefon, Gustav igår hos sin gode ven Alexander som Ninja, hvilket Alexander sjovt nok også havde valgt. Heldigvis var Gustav gul ninja og Alexander rød ninja. Og en meget stolt dreng viste kongekronen frem da han blev hentet...."Mor jeg blev kattekonge" :-)
I forbindelse med en bid aftensmad var vi så rundt ved farmor og farfar og rasle, og som altid har farmor været rigtig god til selv at lave nogle skønne fastelavnsris til drengene, hvilket også traditionen tro blev afprøvet til at rise forældrenes bagpartier.


Idag fastelavn i børnehaven, og Gustav medbragte nogle af fastelavnsbollerne, med masser af glasur, farve og fest...

Forår ude og inde

En tur i skoven igår...og det begynder så småt at være grønt i skovbunden, mildt i luften og farbart rund om søen. Hvor er det bare skønt. Rundt i skoven havde nogen været i gang med den store sav, hvilket betød at jeg med god samvittighed kunne ribbe de store grene, for små friske grene med skud på, således at der snart kommer små grønne blade hjemme i køkkenet.
Og til hygge hjemme er der bagt blåbærtærte al a verdens nemmeste hindbærtærte.

Masser af snak og improviceret mysli

Skulle have et par gode veninder til brunch igår formiddag, og har kalenderen havde været meget tæt besat, så der blev serveret langtidshævede boller, hjemmebagte knækbrød, rest havresmåkager fra i fredags og A-38. Manglede dog drys. Så improviseret mysli med ristede havregryn med lidt græskarkerner, sesamfrø, kokosmel og rosiner (en anelse smør og sukker på panden) og cornflakes.....resten på glas til idag og imorgen.
Formiddagen bød på hygge, gåtur og masser af snak....præcis som det skal være med veninderne.

torsdag den 3. marts 2011

Bagværk til fredagen

Så er der bagt til fredagen...havregrynssmåkager til fredagshygge i Antons klasse og flere til anden lejlighed. Og boller med fyld af revet æble, havregryn og rosiner. Mums.