onsdag den 20. juli 2011

Lidelse???

Forleden i Føtex så jeg godt et ungt forældrepar kigge lidt efter os og vores unger. Det er vi i og for sig vant til, fordi Anton tit giver sig til at råbe inde i forretninger, bare primalråb, eller hej efter samtlige andre kunder, mens han med et lynhurtigt (specielt af handicappet) sving ud med højre arm forsøger at fange samtlige forbipasserende- eller give dem et dask. Alt efter humør. For at sige det mildt skal han mandsopdækkes i sådanne situationer. Gustav har krudt i røven, og skal som flere børn tit hidkaldes eller irettesættes....specielt når indkøbet hurtigt skal overståes. Men havde bidt mærke i dette par, da kvinden bar et meget lille barn i en flot grøn slynge.
Uden for butikken, blev vi henne ved bilen så hidkaldt af manden...som lige ville høre lidt om hvad Anton dog fejler, og de bekymringer man som forældre har for sit barn, hvilet de måtte erfare med et helt lille spædbarn nu. Og efter et par minutter fik vi en fin lille folder i hånden- fra kristuskirken.
Og så er det jeg faktisk bliver lidt provokeret.
Godt nok er det ikke en dans på roser med et handicappet barn, og selvfølgelig ville jeg have ønsket det anderledes for min søn. Men at tillæge os en lidelseshistorie, og et behov for åndelig støtte som baggrund i dette.....udsøgning af de svage????
Ved god at hans hensigter var gode og bestemt velmenende....men mig provokerede det nærmere.
Jeg er ikke en stakkel, fordi jeg har et handicappet barn.
Jeg er bare en mor, som andre.....

1 kommentar:

  1. "*/¤(%?#W)¤/(#/&()¤`"
    Jeg er harm på jeres vegne!

    SvarSlet