onsdag den 20. juli 2011

Simple living for real

Der har været stille her på bloggen længe, og jeg vil nu forsøge at komme lidt tilbage til blogland dog i et andet omfang. Der er det sidste halve år sket mange ting privat, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her og nu, men der har gået megen energi hertil. Hvilket der også stadig gør.
Men der er truffet vigtige beslutninger.....efter flere forsøg på simple living-planer og forenkling af vores liv er det nu blevet alvor.
Vi har boet i vores hus i 4 år nu- et nybygger hus som der jo egenlig skulle være lige at gå til. Ingen vedligehold. Vi har og først nu fået malet det sidste træværk, vores hæk er ikke den stores succes, vi kæmper med ukrudt/eller naturhave det meste af tiden, haft en sandbunke til at ligge på vejen gennem et år, ikke haft tid til at lægge indkørslen om mm.
Tiden forsvinder simpelthed, og alt kræver planlægning. Med mine vekslende arbejdstider er der tit kun en voksen hjemme af gangen, og med et handicappet barn, der skal være under rimelig opsyn hele døgnet, og i sine vågne timer skal have hjælp til mange ting. Ja så skal det planlægges bare at slå græsplænen. Pånær når jeg har aftenvagter og drengene er afsted, men så er der jo som ved alle andre familier rengøringen, tøjvasken, indkøb mm. Og Anton skal til ridefys og indimellem sygehusbesøg. Og så bruger jeg en time hver morgen (hvor jeg har fri eller aftenvagt)  på at aflevere unger, fordi specialskolen og børnehaven ligger i hver sin retning- og de skal jo også hentes igen.
Og så har vi prioriteret en mase organisationsarbejde- mest inden for handicap-regi, men min mand sidder i 7 bestyrelser og jeg i 4, så det tager jo også tid.
Vi bruger ikke haven...andet end når den skal passes nødtørftig. Anton kan ikke gå i sine hjælpemidler på græsset, og vi er ikke gode til at bruge tearessen. Så hvorfor bor vi i hus. Det er handicapvenligt ja. Men vi har ikke placeret os hensigtsmæssigt logistisk set, når et handicappet barn ikke går i skole i lokalområdet. Vi er nok mere bymennesker. Ikke havemennesker-som nævnt. Træt af ligusterfascismen...og snakken om naboerne...troede bare at det var det vi skulle. Man køber jo hus.

MEN NU ER HUSET SAT TIL SALG...midt i en boligkrise- perfekt timet. men sådan er livet vel.
Vi ønsker....en mindre lejlighed (dog afhængige af en vis tilgængelighed i forhold til handicap)
Ingen have, der skal passet.
Lejebolig, så man ikke er stavnsbundet af papirpenge.
Friheden ved ikke at have en stor gæld, men have de penge vi har- og mindre boligudgifter.
Vicevært :-)
Bedre placering og minimering af transport.
Mindre dårlig samvittighed over de ting vi aldrig når.
Mere tid til børnene- og livet i det hele taget.

SIMPLE LIVING.
Mod strømmen, mod de flestes logik, men selv om at det er en svær beslutning er jeg sikker på at det er den rigtige......

3 kommentarer:

  1. Super dejligt at "have dig tilbage". Jeg synes det er en KANON beslutning I har truffet.

    Vi bor selv i nybyggerkvarter - og troede også vi skulle leve livet på terrassen, men der er skisme meget at se til.

    Pas på jer selv - held og lykke med hussalget!

    Tanker fra Mia

    SvarSlet
  2. Det lyder som en god beslutning. Jeg håber, I finder det helt rigtige og får huset solgt godt. Jeg er (helt sikkert!) ikke den rette til at sige det, men jeg gør det nu alligevel: Kunne det ikke være en ide at holde pause fra alle bestyrelserne en tid?

    Dejligt, at du er tilbage. Jeg er selv lidt underdrejet, så det bliver ikke så stabilt med bloggeriet.

    SvarSlet
  3. Mange tak for jeres søde beskeder. Varmer :-)
    Eva: bestemt en tanke at reducere i noget af det frivillige arbejde. Problemet er bare at meget af bestyrelsesarbejdet hænger indirekte sammen. Og bestyrelserne har fælles interesser, så overlappet er rigtig givtigt.

    SvarSlet