mandag den 31. oktober 2011

Skønne..

Har en forkærlighed for nips i træ...og fald over disse to genbrugsen for nogle dage siden til kun 10 kr...er de ikke skønne

lørdag den 29. oktober 2011

Forsøg...hmm

Forsøgte sidste weekend med lidt læder, garn, hæklenål og hultang.

Ved ikke rigtig hvad jeg syntes

torsdag den 20. oktober 2011

Vintervarm i rødt

Har haft gang i en af de større hæklenåle igår aftes og idag, og lavet et par håndledsvarmere, et pandebånd og et halstørklæde i rødt. Tror det skal være en julegave til en kær veninde...sammen med et smykke eller lignende.

Jeg går i ring

Hækler små ringe disse dage til et lille projekt....mange ringe mangler jeg endnu...så nok nogle dage inden projektet bliver færdigt. Skal jo lige have lidt afveksling ind imellem.

fredag den 14. oktober 2011

Enden af garnnøglen

...så blev enden af garnnøglen fundet....med første glatstrik-projekt. Og det manglede lige lidt ekstra...så der er hæklet en kant i tyrkis-grøn mohair....farverne på det sidste billede er desværre aftenforvrængede.

Efterårshygge

Det dejligste vejr med smuk blå himmel og solskin idag. Gustav og jeg var ude og puste sæbebobler.




Og i eftermiddag blev der produceret årets første græskarlygte.....Gustav var meget aktiv og fornærmet over, at han ikke måtte benytte den store kniv. Hvor er det dog stemningsfyldt i haven her til aften.

onsdag den 12. oktober 2011

Øver mig....

Har aldrig rigtig lært at strikke andet end retmasker, og har ikke rigtig kunnet finde motivationen til at udvide det...men nu har jeg givet mig i kast med vrangmaskerne, og har nu strikket mit første stykke "glatstrik". Faldt over garnet forleden...elsker farven...og den passer perfekt til min efterårsjakke. Så er ved at lave et halstørklæde

Høstfest- syltetøj

Gustavs børnehave har høstfest imorgen, og vi har skrevet os på til at lave syltetøj, som han kan medbringe. Han har været syg siden fredag (hoste og feber), men tidligere idag lignede det at han blev klar til imorgen. Så syltetøj blev der lavet...til børnehaven og til os selv...af masser af sommerbær. Ribs, hindbær, brombær, jordbær og solbær...og selvfølgelig vanillestang og en masse sukker. Glæder os til at smage det...Og selv om han ikke er helt frisk, skulle vi måske lige smutte hurtigt forbi børnehaven imorgen bare for at aflevere et par glas.

Julegave nr 3

En lille udgave stofslange kom gennem maskinen idag, som en lille julegave til en af Gustavs bedste venner. Bliver lige mindet om, at de er meget hyggelige at sy, men jeg hader at komme fyld i....og det hjalp ikke at have lavet en mindre model. Og vidunderlig at bruge nogle af stofprøverne jeg lige nu har en hel skattekiste af.

tirsdag den 4. oktober 2011

2. julegave

Så er der hæklet en lille slange i "tøsefarver" til en lille pige, som julegave i år.

En stolt mor

Gustav og jeg var ude at samle ind til fordel for Røde Kors i søndags. Og jeg må indrømme at jeg er rigtig stolt af den lille mand. Han holdt hele ruten, og alle tre timer uden særlig brok. Mente godt nok at hans ben var ved at være lidt trætte, men kunne afledes med at gå på line på flisestriben, undgå striberne, spille fodbold med fundne kastanier, kilde-kysseture mm. Ingen søde sager eller andet som bestikkelse. Og han forstod bestemt også formålet. Han kunne dog ikke forstå, når der var nogle få, der ikke ønskede at støtte. "Mor vil han gerne at Afrika dør?". Og vi samlede 917,25 kr ind, og fik et fint diplom med herpå, som Gustav stolt viste frem i børnehaven mandag.

Broderkærlighed

....eller bare det der ligner i små 5 minutter, mens man enes om en bil i Legoland. Vi var der i lørdags i det fantastiske sensommer-vejr. Vores drenge mødes ikke om så mange ting, da deres muligheder og behov er så forskellige, så derfor skatter man de små øjeblikke endnu højere :-)