tirsdag den 4. oktober 2011

En stolt mor

Gustav og jeg var ude at samle ind til fordel for Røde Kors i søndags. Og jeg må indrømme at jeg er rigtig stolt af den lille mand. Han holdt hele ruten, og alle tre timer uden særlig brok. Mente godt nok at hans ben var ved at være lidt trætte, men kunne afledes med at gå på line på flisestriben, undgå striberne, spille fodbold med fundne kastanier, kilde-kysseture mm. Ingen søde sager eller andet som bestikkelse. Og han forstod bestemt også formålet. Han kunne dog ikke forstå, når der var nogle få, der ikke ønskede at støtte. "Mor vil han gerne at Afrika dør?". Og vi samlede 917,25 kr ind, og fik et fint diplom med herpå, som Gustav stolt viste frem i børnehaven mandag.

1 kommentar:

  1. Hvor er I seje. Sikke en indsats, både for Afrika og for at lære børnene om at hjælpe andre, der har det svært.
    Jeg fik heldigvis også besøg ved døren, så jeg kunne bidrage lidt.

    SvarSlet