tirsdag den 20. december 2011

Håber der er guld for enden af regnbuen.....

Dette er skrevet med tårer på tastaturet, og dermed en sløret skærm...frygt for om nogle føler føler sig ramt af at det bliver skrevet så offentligt, og bare problemer med at skulle rumme så mange elementer og følelser i et indlæg.

Som skrevet tidligere er der sket store omvæltninger i mit liv, og derfor dette meget private indlæg.
Jeg har for en lille måneds tid siden skulle træffe det sværeste og mest egoistiske valg i mit liv. Jeg har været i et forhold til min mand i 14 år- gift i 7 år, og vi har været utrolig lykkelige sammen, og fungerer uendelig godt sammen...vi er bedste venner, nære, gode samarbejdspartnere...ja bare gode sammen. Alligevel har der været en spire der er begynd at gro. En spire jeg har været bevidst om igennem mange år, men været overbevist om, der ikke skulle gro, men ligge i mørket. Og så begyndte den alligevel at vokse. Jeg er blevet bevidst om, at jeg er interesseret i kvinder. Han har vidst dette og bakket mig op, og støttet mig i at finde ud af, om min formodning var rigtig. Så meget at jeg over nogen tid har set en kvinde ved siden af. Nu er jeg så nået dertil, hvor jeg har været nødt til at træffe et valg....om hvad jeg tror der er mest rigtig for mig. Og jeg har valgt at jeg tror det er mest rigtig at være sammen med en kvinde...forhåbentlig min kæreste. Men det gør så ondt, at såre en mand jeg elsker utrolig højt...og ved at jeg altid vil elske...og håber på det tætteste venskab med altid. Håber på ikke at miste ham, selv om at vi ikke længere skal være kærester. Sørger over at have tabt os, og skulle vælge meget værdifuldt fra...selv om at jeg tror på at det er det rigtige.
Sørger over at splitte min familie ad...en dejlig familie, som allerede har nogle ekstra udfordringer fordi vores ældste dreng er handicappet...mine dejlige børn, som nu ikke på sigt (vi bliver boende sammen noget endnu til huset forhåbentlig er solgt) ikke vil have begge sine forældre hos sig på samme tid. Sørger over relationerne til hans familie, og hans til min familie....selv om at alle vil det bedste. Og håber på en lykkelig og velfungerende regnbuefamilie.
Tror på at vi kan fortsætte med at være en familie på en ny måde, og være gode sammen som bedste venner. Men skal også selv vænne mig til det.
Frygten for at fortryde, lettelse over at have truffet valget, skam og skyld over at såre så mange mennesker, afmagt over at såre ham så dybt, og ikke være i stand til at hjælp ham....og håb til at det er det rigtige liv for mig...at en ny kærlighed vil gro sig stærk...håber der er guld for enden af regnbuen.....

5 kommentarer:

  1. Hold da op en svær beslutning at træffe! Kan godt forstå det har været svært.. Ingen ved vel om det er det rette, før det er prøvet. Men synes det lyder til at du er så sikker i din sag og med den rette opbakning fra familien, skal det nok lykkes jer at få det til at køre. Det tror og håber jeg på.. Held og lukke fremover!
    Selvom vi ikke kender hinanden sender jeg dig et kram for det svære valg.

    Kram Gitte

    SvarSlet
  2. det må være et hårdt valg du har været igennem kan godt forstå dine føleser med det hele :)

    håber du/I finder en god vej frem over :)

    SvarSlet
  3. Du har skrevet et indlæg fuldt af kærlighed og mod. Det må så sandelig være vanskeligt det hele.
    Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste.

    SvarSlet
  4. Du er meget modig, at du følger dit hjerte. Jeg kender en familie, hvor hun også fandt kvinden i sit liv for et par år siden. De har det godt og lever begge i nye forhold. Deres børn virker glade og tilfredse.... ønsker jer alt godt.
    Kh Christina

    SvarSlet
  5. Tak for jeres søde ord. Føler mig ikke så modig lige nu...nærmere usikker, og ved at forholde mig til mig selv påny. Og en erkendelse af at der er flere måder at elske på.

    SvarSlet