mandag den 2. januar 2012

Tanker og nostalgi

Var med kæresten et smut til København for at holde nytår. Dejligt at holde aftenen med hende og starte året sammen, og vemodigt ikke at holde nytår sammen med ham jeg har holdt de sidste 14 nytårsaftener med. Og ikke at fejre aftener med mine dejlige sønner.
Smutturen involverede jo en lille færgetur i begge retninger, og vi nyder begge oplevelsen heraf...kæresten selve til og fralægningen, jeg synet af vandet. Kan huske færgeture som barn, hvor jeg har stået længe og småsunget for mig selv, mens jeg stod og kiggede ud over rælingen. En helt speciel stemning. Kunne genfinde lidt af den. Og det brusende hav er bare smukt.
Eftertænksomheden fortsætter...prøver på at finpudse mine nytårsfortsætter. De er lidt en udfordring i år, da det er så store forandringer jeg står i, at jeg ikke helt ved hvordan jeg skal tilrette dem...lidt svært bare at beslutte at få styr på mit liv :-)

1 kommentar:

  1. Man kan jo ikke bare beslutte, desværre, men livet skal jo nok falde på plads igen med tiden.

    SvarSlet