lørdag den 25. februar 2012

Homo sweet homo

Ved så småt at vende mig til det...at det er det jeg er. Efter mange års tåget fornægtelse af, at det måske var sådan det hang sammen. Normalisering af, hvordan jeg selv tænker. Opslugt af min familie og mit liv, som jeg havde planlagt og ønsket. Et dejligt liv. Og så alligevel...
Kan godt se nu...bagefter...hvor blind jeg har været....hvor mange eksempler jeg pludselig kan komme i tanke om...hvor jeg burde have haft mistanken...
Blev på facebook forleden, hvor "det" nu er offentliggjort kontaktet af en gammel folkeskole veninde, som skrev, at hun da han fandt mig på facebook for flere år siden, havde forventet at læse at jeg var sammen med en kvinde...underligt og rart...underligt fordi hun er den eneste jeg er stødt på, der havde mistanken. Rart fordi det føles rigtig for mig, og fordi jeg godt kan se det helt tilbage...glimt.
Så lige nu er der en masse svære ting...nye ting at forholde sig til...en skilsmisse, en ny familiesammensætning...
Men alle tager det roligt...ungerne, familien, veninderne, arbejdet....og exmanden (eller kommende).Vi er enige om at det var det rigtige at gå fra hinanden. Og jeg er endelig  "rigtig kæreste med en fremtid" med min dejlige kæreste.
Så samtidig føler jeg mig lettet..føler mig stærkere. Føler jeg har gjort det rigtige for mig.
Det er mig.
Homo sweet homo...............

3 kommentarer:

  1. Det er flot, at du står ved og står frem. Fint lille broderi:)

    SvarSlet
  2. Tillykke med dit nye liv og velkommen i "klubben"

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  3. Tak for jeres søde kommentarere...og dejlig med "velkomsten" Marianne. Faktisk en ret rar klub at tilhøre:-)

    SvarSlet